Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Monrad, Marcus Jacob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Monrad
89
a5 den ledige Lærerpost burde udstaa en Tid, hvad ogsaa blev bifaldt
ved kgl. Res. 9 Juni 1842 (Dept.-Tid. 1842, S. 407 sss.). I sin Indstil
ling om denne Sag havde det historisk-filosofiske Fakultets Flertal udpeget
Monrad som «en yngre Mand, der har vakt større Forventninger, og
om hvis Kvalifikation, naar han erholder tilstrekkelig Tid til Forberedelse,.
Meningerne er mindre delte». Til saadanne forberedende Studier erholdt
han i 1842 et Stipendium af de af Storthinget til Udenlandsrejser for Viden
skabsmænd bevilgede Midler — med et Tilskud af det Schytteske Legat —,
og med dette Stipendium drog han s. A. til Berlin. I nogle auto
biografiske Meddelelser, som Monrad i 1862 stillede til Raadighed for
en Biograf, har han givet følgende Oplysninger om sit filosofiske Stand
punkt og sine Studier paa dette Tidspunkt: «Væsentlig beskjæftigede jeg
mig i lang Tid med Kant og hans nærmeste Efterfølgere. Mod Hegel
havde jeg af de nyere Skrifter, der faldt mig i Hænderne, indsuget de
gjængse Fordomme, og jeg knyttede som saa mangen anden store For
haabninger til det nye System, hvormed den saaatsige gjenopstandne
Schelling sagdes at være optraadt i Berlin. Der herskede den Gang stor
Bevægelse ved det berlinske Universitet. Studenterne var delt i Partier,
og Striden mellem Schelling og Hegel blev overalt og paa alle Maader
gjennemkjæmpet, iblandt andet ogsaa med Fødderne, idet de Schellingsk
sindede paa Hegelianernes Forelæsninger ofte skrabede ved en eller anden
skarp Ytring, og ligeledes omvendt. I Overensstemmelse med Schellings
Raad besøgte jeg flittigt ogsaa hegelianske Forelæsninger, især hos Gabler
og Werder, og søgte fornemmelig at sætte mig grundigere ind i den
hegelske Logik. Min Overbevisning var imidlertid hovedsagelig mod
stræbende; jeg fremsatte ogsaa skriftlig for Werder rnine Tvivi og Ind
vendinger, og skjønt denne begavede Lærer tog sig meget venligt as
mig c>3 gjorde sig stor Umage for at opklare Sagen, bragte jeg det dog
ikke videre end til stor Tvivlraadighed med Hensyn paa Resultatet.
Efter et halvt Aars hede, men uafgjorte — ydre og indre — dialektiske
Kampe gik jeg til Italien og kastedes der ind i en ganske ny Verden,.
Kunstens, især den antike. Først da jeg Vinteren efter i Paris søgte at
samle, ordne og theoretisk bearbejde de Skjønheds Indtryk, jeg havde
modtasset, og til den Ende idlandt andet Btuderede Hesselß Æsthetik,
vendte ogsaa de logisk-metafysiske Grublerier tilbage. Men jeg var nu
fjernet fra den egentlige Kampplads og kunde betragte Sagen med større
Ro; her begyndte derfor ogsaa Gjæringen at klare sig, og i det første
Aar efter min Hjemkomst, i hvilket jeg forberedte mig paa at modtage
en Lærerpost ved Universitetet, modnedes efterhaanden hos mig en Over
bevisning angaaende Tilværelsens Grundforhold, som jeg siden i det
væsentlige har fastholdt. Jeg har vistnok i Hovedsagen sluttet mig til
det Hegelske System, som jeg i Begyndelsen saa sterkt havde bekjæmpet ;
dog tilhører jeg neppe ganske nogen enkelt af de Fraktioner, hvori Skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
