Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munch, Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munch 143
med Holst!, efter dette Ræsonnernent stansede ved et Forslag om et
pe^onli^t Lønstillæg til Munch af 200 Spd., gik Mindretallet [Schwei
gaard, Monrad og Caspari], under Henvisning til andre Landes Exempel
og til den tidligere KO3 os givne Bevilgning til Ivar Aasen, videre og
foreslog opført en særskilt, af hans Stilling som Bibliotheksamanuensis
ganske uafhængig Bevilgning af 400 Spd. aarlig til Munch, «som Under
støttelse af hans literære Virksomhed». Da denne Indstilling kom til
Behandling i Regjeringen, sluttede Kirkedepartementet sig principielt til
det nævnte Mindretals Opfatning, men mente dog, at Bevilgningen hen-
Bl^tßMN33i^Bt burde knyttes til en extraor6inNr Docentpost ved Universi
tetet. Paa Forespørgsel om, hvorvidt han var villig til at gaa over i en
saadan Stilling, svarede Munch, at «ligesorn han meget ønskede at kunne
opgive sin underordnede Post ved Bibliotheket, saaledes vilde han med
erk^en6tli^ Glæde modtage en Stilling som den antydede, og at han, om
han maatte være 3aa heldig at tilstaaes en saadan Bevilgning, haabede
at kunne vise sin Taknemmelighed mod Fædrelandet og gjøre Fyldest
for 3in Løn ikke alene ved Skrifter, men ogsaa ved Foredrag». Departe
mentets Indstilling, der ogsaa blev Regjeringens, forelagdes derefter som
kgl. Prp. for Storthinget 1859—60, der den 15 Marts 1860 enstemmig
og uden Debat bifaldt Regjeringens Forslag om, hvad der i Virkelig
heden var og blev den første «Digtergage» i vort Land. (Univ.- og
Bkole-^nnaler, 3. R., I. 102 fg.; Storth.-Forh. 1859—60, I. S. No. 3,
S. 32—34 og 43, og VIL 375 f^.; jfr. 3tortn.^orn. 1882, VI. 219,
369 fg. og 375, hvor Gage- og Pensjonskomiteen indstillede paa at over
føre Bevilgningen til Munch fra Universitetets Budget til Hovedposten
«Digtere og Komponister», samt Storth.-Tid. 8. A., Forh. i Storth.,
S. 867—877.*) Ved Udløbet af Universitetssemestret den 15 Juni 1860
fratraadte derefter Munch sin Stilling ved Bibliotheket og kunde fra nu
af udelukkende ofre sig for Literaturen. Samtidig med at alle Universi
tetets Lærere i Henhold til Loven af 1866 rvkkecle op til Professorer,
blev oFßaa Docent Munch extraordinær Professor, med Bibehold af den
i 1860 givne «Digtergage»; men Forelæsninger eller offentlige Fore
drag holdt han aldrig. Den meste Tid ide nærmeste Aar efter 1860
tilbragte han paa Rejser i I76lan6et. Paa en af disse lærte han at kjende
en Adoptivdatter af den danske Lensgreve Raben, som i 1865 blev hans
Hustru. Med hende besøgte kan nu for tredje Gang Italien, levede saa en
kort Tid i Norge, senere bosatte kan sig i Danmark, om Vinteren i Kjøben
havn i Kronprinsessegade, i samme Gaard, hvor Digteren Hauch en Tid
doe6e> om Sommeren — nNßten hvert Aar gjorde han dog Besøg i Norge —
paa den Villa i italiensk Stil, som de havde bygget i Nysted (paa Lolland)
*) Det var under Debatten om denne Indstilling, der bifaldtes mod 43 St., at Komiteens Medlem,
Rigsarkivar Birkeland, brugte det senere bevingede Ord om en «Forfalds- og Nedgangstid». (Sth.
Tid. 1882, S. 868.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
