Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munch, Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munch 145
var 3el3kadet forunderlig draget. Mellem kjoleklædte Herrer og Damer
i «store» Selskabstoiletter vandrede en høj, blond Kongedatter i sin
gammelnordiske Dragt, to sortøjede Neapolitanerinder med brogede Tør
klæder og Perlebaand om Halsen stod og paßsiarede med en skikkelig
dansk Kriminalretsassessor og et Par Holbergske Damer med Fiske
bensskjørter og pudrede Parykker gik gemytlig Arm i Arm med en stor
slagen italiensk Matrone, medens en Husarløjtnant stod og gjorde ivrig
Kur til en nydelig liden Bondepige fra Sjælland.
Der var nemlig Generalprøve paa en Del Tableau’er: Munchs
«Kongedatterens Brudefart», Fru Jerichaus «Osteriscene», Chr. Winthers
«Erik og Ellen», og en Scene af «Barselsstuen», som skulde gives i et
veldædigt Øjemed. Maleren, Professor Lorentz Frølich, skulde stille dem,
og Fru Munch gik omkring og slæbte Scenerekvisiter og Reflektions
lamper, skikkede Lysene i Kronerne for at skaffe den rette Belysning og
sørgede samtidig for, at Tjenerne bød Theen om til alle, og havde et
venligt 3mil oZ et kar venliZe or 6til enkver.
Professor Munch var en lykkelig Mand. Han havde faaet en smuk
Digtergave, et yndigt Hjem og en elskværdig Hustru, netop saadan som
en Digterhustru skal være. Fin, dannet og begavet med den rene, ægte
Kvindelighed svævede hun som en venlig Fe omkring i Salonerne. Man
saa hende ikke altid, men man følte, hun var tilstede, og man følte, man
befandt sig i et sandt Digterhjem. Her i Kjøbenhavn, hvor ikke som
f. Ex. i Paris, de bedre stillede Nordmænd har Anledning til engang
iméllem at mødes hos de forenede Rigers Minister, sætter man dobbelt
Pris paa et Hus, hvor man stadig træffer det gode norske Selskab, og
jeg har endnu aldrig været hos Munchs uden at træffe Landsmænd.
ogBaa de trængende norske hernede har Professoren og Fruen altid vist
Velvilje og Imødekommenhed. Saavel ved offentlige som private Ind
samlinger til nødlidende Landsmænd har de altid givet rigeligt og villigt,
ikke med et overlegent Skuldertræk, men som Folk, der er glade ved at
kunne give. Da jeg en Formiddag sad alene oppe hos ham paa hans
Studerværelse, og vi kom til at tale om alt det Vrøvl, der havde været
hjemme i Storthinget ianledning af hans Digtergage, ytrede kan sig om
trent saaledes: «Jeg kan Gudskelov godt undvære de Penge, men jeg
betrakter dem ikke som no^en Understøttelse, men som en Hædersbevis
ning fra mit Land, og jeg kan forsikre Dem, at jeg bruger ikke et Øre
af Pengene selv. De gaar til at understøtte trængende baade hjemme
og her.»
man Bad BaaledeB paa "lomandBkaand, var kan meget med
del3om og talte og3aa en Del om kortiden. Ved de stsrre 3el3kader
var kan mere 3tille, og 52a olle trset ud. I den 3enere "lid var kan
temmelig nerve>B og pirrelig, i3ler naar 3amtalen kom Ken paa vore lor
viklede nor3ke I^i-Kold.
familien I^lunck kar 3tadig ie>rt et meget g)Z3stsrit og BelBkal)eligt
l^U3 kernede i og dere3 Middage var noget af det bekageligBte,
man kunde lsenke 3aavel 3elBkadet som letterne og Vinene var
udsl3gle, og ?rafe33oiinden kavde med Bin 3Zedvanlige I^akt altid B«rget
for, at I^olk, der 3)’mpatki3erede og kavde flelles Intere3Ber, dlev Lord
kamerater. Ved Baadanne I_,e^ligkeder tral man der tlere dek^endte danBke
?er3onligkeder, 3aa3om Digterne, ?rofe33orerne I^lolbeck og Lwald,
kerne, ?rof. (3ade og liartmann med iiere. I den 3idBte "lid var der
Norsk Forfatterlexikon 1814— IV. IO
Trykt 31 Januar 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
