Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munch, Peter Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munch 197
lærdom, bearbejdet efter Lowenbergs «Landerfibel» af H. Siewers (Chra. 1848),
og de 4 Landkarter, som findes i H. Smith Hjorts «Norsk Læsebog»,
Anden Afd., 2. Udg (Chra. 1854).
Efterat den foranstaaende Artikel om Munch var sat og tildels trykt, har Udg.
faaet Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med Ferdinand Gregorovius’s «Romi
3cke I"a^ekucker (Btutt^. 1892), der indekolder flere Bidrag til Skildringen al Munchs
Liv og Arbejde i Rom. Det sees, at den tyske Historieskriver ikke gjorde sin norske
Kollegas Bekjendtskab før den 2l Marts 1860, men fra nu al synes der at have fundet
livlig og stedse fortroligere Omgang Sted mellem de to Lærde og deres Familjer. I
Dagbogen for 16 Marts 1861 skriver Gregorovius : «Jeg er ofte hos Historieskriveren
Munch fra Christiania — norsk-svensk-tysk-fransk-romersk Selskab der, hver Fredag.
Ampere har jeg flere Gange truffet der.» I Dagbogen for 20 April 1863 læses:
Den 1 8de kom Munch fra Christiania for at hente sin Familje. Han bliver et Par
Maaneder her. Han har forynget sig, ser frisk og blomstrende ud og er glad som
et Barn.» Blader man om til næste Side i Bogen, lyder Optegnelserne anderledes.
Under 17 Na^ lee3es : «Munch er plu6seli^ kleven syg, just som Familjen holdt paa
at skulle rejse herfra. Det synes at have været et Solstik; han kom varm ud fra
Vatikanet og badede Hovedet under en St. I^eterz luntene, Kommen hjem, besvi
mede han. Han har Smerter i alle Lemmer.» Den følgende Dagbogsoptegnelse, af
28de Ma^, lyder 3aadan: «Den 25de var Munch "kommen sig saavidt, at han for
første Gang vilde kjøre ud. Afrejsen til Norge var definitivt bestemt. Om Aftenen
gik jeg til Fru Lindemann. *) Jeg fandt Huset tomt; Tjenestepigen sagde, at alle var
gaaet hen til Munch, som pludselig var faldt i Afmagt. Jeg skyndte mig derbort og
nentede Alertz. **) Den Syge laa bevid3tle>s ; Alertz skrev op et Medikament og gik
strax. En halv Time efter var Munchs Tilstand værre. Jeg hentede paany Alertz.
Da vi kom, var Munch allerede død. — — — Hans Norges Historie blev ufuldført.
Der er i varene 1852—62 kommen syv svære Bind af den. Denne kolossale Torso
sikrer hans Eftermæle i hans Fædreland. Det var en statelig og smuk Mand, livlig,
næsten urolig, altid opspillet. Hans Hukommelse utrolig sterk ; hans Viden ualminde
lig. Hans Naturel harmløst, næsten til Barnslighed.» Efter nogle videre Optegnelser
om de Efterladtes Stilling i den nærmest følgende Tid, om Sønnens Ankomst m. v.,
nævner Gregorovius for sidste Gang sine norske Venner i Dagbogsoptegnelsen St.
Hans D<ig 1863 : «Et Par Dage til har jeg levet sammen med Munchs Broderens
Nærværelse havde styrket dem, Smerten var bleven mildere ; Sindet var optaget af
Forberedelserne til Rejsen. Imorges Kl. 6 kjørte vi allesammen til Banegaarden til
Civita Vecchia. De rejste Kl. 7. Det var merkelige og originale Mennesker; de
havde allesammen noget harmløst og barnsligt i højeste Grad ved sig ligesom Faderen
selv. — — Han kunde ikke dø vakrere end ker i Rom, paa Højden al sin Berøm
melse, elsket af sit Hjemland, som han saa nylig havde forladt.» (Romische Tage
bucher, S. 103, 157, 167, 185, 230, 232-34.)
I Morgenbladet 1864, No. 110 læses følgende Notits under Dagsartiklen : «Det
Fartøjj hvormed en stor Del al afdøde Professor P. A. Munchs Notater og literære
Efterladenskaber afgik fra Italien, forliste paa Vejen. Disse Sager gik saaledes for
bestandig tabt for Videnskaben og Offentligheden.»
*) Den tyske Maler Lindemann-Frommels Hustru, der var knyttet ved Venskabsbaand baade til
G. og M.
**) Kjendt Læge, bl. a. Pave Gregor XVI. s Livlæge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
