Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raknerud, Lars - Ramm, Nicolai Hersleb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Raknerud—Ramm
504
I Norsl Sko let ide nde har han fra 1869 af skrevet adflilligt: Referater
fra Loerermsder, Digte. Anmeldelser af Bsger m. v. Blandt hans Bidrag merkes:
No. 15: Om Bsrnebogsamlinger. — No. 38: Om Aftenskolen. —
No. 12: Om Skoletvang. — No. 8 og 9: Rejseindveretning. — No.
32 og 33: Flrdrelandshistoriens Betydning og hvorledes der bsr undervises i Fwdre
landshistorie. — 299H, No. 14: Den nye franske Folkeskole.
løvrigt har han skrevet adskilligt i sin Samtids politiske Blade, saaledes i
Glomdalens Tidende 1872 73; i Oplandenes Avis (1877, No. 34 og 38:
Polemik med H. Bjørnson i Anl. ai no^ie Hdtaleizer ak R. ved et Lærermøde paa
Hamar); i Fædrelandet 1870—80 (Korrespondancer) ; i Hamar Stiftstidende
1875—83 under forskjellige Merker som —d, J?., do. fl.; i Drammens Blad
(1891, No. 307: Valgopraab «Til Drammens Arbejdero) ; i Aftenposten og
Morgenbladet siden 1893 (Xc>rrespon6ancer om lokale Le^ivenlie6er, Val^ine»6er
og om politiske Foredrag, m. v.)
Under Merket —d er trykt forskjellige Lejlighedssange af ham, dels
særskilt, dels i lokale Blade, navnlig i det sidste Tiaar i «Buskeruds Blad».
Ramm, Nicolai Hersleb, blev født 1756 i Furnes paa Hede
marken, hvor Faderen doe6e som I^apteM ved oplan6B^6 Dragon
regiment. Sønnen var ogsaa først Løjtnant ved Dragonerne til 1785,
da han den 13 Decbr. d. A. blev Skovinspektør ved Røros og Fredriks
gave Kobberverker, hvortil fra 1788 kom Beskikkelse fra Bergdirek
toriatet til at have Opsyn ogsaa med Fæmundstrakterne og Rendalen;
fra 18 1 6 forenede rjan Bestyrelsen af baade det søndre og nordre Distrikt
og som saadan bosatte han sig paa Gaarden Lasmoen eller Moen (senere
efter ham kaldt «Rammsmoen») i Tønsæt. Her døde han pludselig 11
Septbr. 1830. Han fik 1821 Medaljen for Borgerdaad, efterat han i
mere end 20 Aar havde været Forligelseskommissær i Tønsæt.
1785 (-f- diinci i X.ra.).
Jfr. H. Dahle: Røros Kobberværk 1644— 1894, S. 269, 271, 292, 328, 517 fg. ;
N. I’l6eman6s Optezneizer, S. 21 f^.; Olaf Røst: Minder fra Hjembygden, S. 273—
75 ; samme Forf.’s efterladte Manuskript paa Uuiv.-Bibl. (4to. No. 757): «Bygdehistorier
fra Tønsæt>, S. 195 fg. — En paalidelig Skildring af R.’s Gaard omkring 1825 læses
i Østgaards «En Fjeldbygd», Indlednings-Kapitlet (4. Udg., S. 3 fg.), hvor ogsaa
flere Træk til hans Karakteristik findes.
I Bibliothek for Physik XV (Kbh. 1799), S. 173—78: lagttagelser
over Kuldegraden og Qviksslvets Frysning i denne Vinter 1799 ved Tsnset. (Senere
optrykt i Topografisk Journal H. 2, S. 179 fg.)
I Topografisk» statistiske Samlinger 11., Yd. 2, S. 175—228: Reise
udfsrt efter kgl. Befaling til Underssgelse af Bardu>Skoven udi Senjens Fogderi i
Nordland.
I Budstikken II (1821), Sp. 673-77: Maaden, hvorpaa en animalsk Olie.
tjenlig til lllleslags Uhre, kan tilberedes.
I Magazin for Na tur vi 6enzkadern e V. 171 f^. og VI. 177: Om Lyd
red Nordlys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
