Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasch, Halvor Heyerdahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rasch
513
søge de vigtigste naturhistoriske Museer paa Fastlandet og gjøre sig be
kjendt med deres Præparations-, Xonservationß- og Opstillingsmethoder;
han dessZte Holland, Frankrige, LelZien og Tyskland, og opkol6t sig
navnlig længere Tid i Leiden — hvor han blev fra Juli 1840 til Marts
1 841 —og i Paris. Efter Hjemkomsten i Slutningen af 1842 blev han
fra April 1843 ansat som Universitetsstipendiat i Zoologi. I 1844 fulgte
han med den af Storthinget besluttede, al K. Motzfeldt ledede Nxpedition
til oplo6ninF af «avbunden paa Strøget inellem Froøerne og Stat. Den
26 Februar 1847 blev han u6nZevnt til Lektor og 2 Februar 1852 til
Professor i Zoologi. Fra denne Stilling erkol6t han efter Ansøgning Af-
Bke6 med Pensjon 28 Februar 1874. Allerede samtidig med sin Ansæt
telße som Universitetslærer de^vnste han at gjøre sine naturvisei^kadeliZe
Kundskaber frugtbringende i Næringsvejenes Interesse. Han var i mange
Aar den egentlige Leder af og Sjælen i de væsentligere Forhandlinger
om den moderne Naturvidenskabs praktiske Anvendelse i det norske Jord
brug. Paa offentlige Møder, ved Zkriftvexel og tildels ogsaa ved Rejser
stod han som Raadgiver i stadig Forbindelse med Landhusholdnings
selskaberne, med offentlige og private Agronorner, med Liaviere osv. og
var Konsulent i saadanne Anliggender for Indre-Departementet. Navnlig
var det dog Jagt- og Fiskerinæringerne, som lagde Beslag paa Kanß Inter
esse og Arbejde. Ligesom han var en af sin Tids bedste og sikreste
Jægere, var han ogsaa Stifteren af vor Jagtlovgivning, idet han ved sit
ndfr. nævnte Skrift «Jagten i Norge» først bevirkede Jagtloven af 1845,
senere Loven af 1863 og endelig havde en stor Del i det af Stor
thinget i 1876 behandlede Lovforslag, som — hvad Tilfældet ikke var
med de to førstnævnte Love — tillike omfattede en fuldstændig Ordning
af Jagtretten. Til alle — for en stor Del ogsaa de legislative — For
anstaltninger vedkommende den kunstige Fiskeformerelse, Laxe- og Fersk
vandsfiskerierne samt Østersavlen er hans Navn knyttet som opkavßman6
og utrøttelig Raadgiver og praktisk Vejleder helt til hans seneste Leve
aar. Han var en af Stifterne af «Centralforeningen for Legemsøvelser og
Vaabenbrug», af hvis Bestyrelse han var Medlem fra 1861 af; kan var
Medlem af Direktionen i det kgl. Selskab for Norges Vel og Formand i
sammes Fiskeriklasse; han var Formand i «Foreningen til Dyrenes Be
skyttelse» 1882—1883; han deltog i Stiftelsen al og var Medlem af Be
styrelsen i Selskabet til Folkeoplysningens Fremme. Han var Æresmedlem
af «Norsk Jæger- og Fisker-Forening», i hvis Stiftelse og Bestyrelse han
deltog, og af «Kristiania Jægerklub». Han var Medlem al det kgl.
norske Videnskabernes Selskab i Trondhjem, af Videnskabsselskabet i
Kristiania (1857), af Sociéte Cuverienne og af Société entomologique i
Paris, af «Deutscher Fischerei-Verein» (1870) og af «Vereeniging tot
bevordering der Zoetwatervisscherij* (187 1). I Septbr. 1856 tildelte Smaa
lenenes Amts Landhusholdnings-Selskab ham sin Prismedalje i Sølv i
Norsk Forfatterlexikon 1814—1880. IV. 23
Trykt 16 Decbr. 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
