Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagen, Lyder Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagen
4
Rahbeks nærmere personlige Bekjendtskab og blev fra nu af en af
Gjæsterne paa «Bakkehuset», hvor Aaret i Forvejen den 23-aarige Kamma
Heger havde holdt sit Indtog som Husets Frue og hvor han i hendes
Broder Carl Heger vandt en af sine kjæreste Venner, der bidrog meget
til hans litterære og ethiske Dannelse*). Paa «Bakkehuset» stiftede han
selvfølgelig ogsaa Bekjendtskab med Oehlenschlæger, — der som nitten
aarig Skuespiller, før han blev Student, indførtes i Rahbeks Hus samme
Aar som Sagen —, Steffens, den unge Plejesøn J. L. Heiberg og de andre
af Husets Venner. Efterat han var bleven Lærer hos Christiani, kom han
jevnlig i Ferierne og til andre Tider ogsaa hos sine Elevers Forældre i
og udenfor Kjøbenhavn ; og til hans stadige Omgang hørte nu foruden
hans Medlærere ved Christianis Institut (Prof. Gensichen, Krog-Meyer,
Jacob Thomsen, Corn. Steenbloch, Engelsklæreren Rosenkilde o. fl.)
Mænd som Ove Mailing, Wormskiold, Rothe, Bech, Meincke o. fl.
«Omgangen med alle disse Mænd kunde ikke andet end gjøre ham Op
holdet saare behageligt og for ham selv belærende». Imidlertid maa
han dog have længtes tilbage til sit Fødeland — «du erindrer udentvivl»,
skriver han i Maj 18 10 til Rahbek, «at i hine blidere Dage paa Bakke
huset var mit Yndlingsemne Norge og atter Norge» (Nyerups «Idunna»
1 81 2 S. 56)**); og i hans Fødeby synes der paa samme Tid at have
været et tilsvarende ønske om at se ham komme hjem igjen: «Skulde
vi endnu ikke faa Sagen herop til Lærer ved Bergens latinske Skole?
Alle de, der kjende ham, ønske det inderlig», skriver Overretsassessor
J. L. Schydtz i Decbr. 1804 i Brev til sin Ven R. Nyerup. Et Aar
*) Hvad «Bakkehuset» havde været for Sagen i hans Ungdom og hvad Erindringen derom vedblev
at være for ham i hele hans Liv gay han Udtryk dels i sit Digt «Ved Rahbeks Død» i Rigs-
tidende 1830, No. 47, dels i sit i «Tritogenia» trykte Digt «Til Rahbek, da han var bleven Enke-
mand», hvori det bl. a. heder:
«Hvormangen Vinteraften
Hvormangen Sommerdag
Fandt Hygge jeg og Glæde
Under dit gjæstfrie Tag?
Fra Axelstad hvorofte
Langt fra dens Suus og Duus
Fandt fordum Lyst og Lise
Jeg paa dit Bakkehuus.
Og gjenuem Snese Vintre
Fra Norrig paa Besøg
Var Hjertet der, og deelte
Hin Alvor og hint Spag;
Og saa med dig og Camma
og Carl [Heger], vor gamle Ven,
De gode gamle Tider
Som Venner gaae igien.
Mig ind i Kunstens Tempel
Saa vennehuld hun tog,
Med herdersk Smag og Ynde
Mig tolked mangen Bog.
Hun viiste mig, hvad Pensel,
Hvad Gravstik kan formaae ;
I Kunstens Helligdomme
Vi glade det besaae.
O aldrig skal jeg glemme
Hin gyldne Ungdomstid,
Den smiler mig i Minde
Som Siølund sommerblid.
Mens du var, som en Fader
For unge norske Ven,
Gav hun mig Hjemmets Hygge
Huldsaligen igien.»
**) «I et Brev fra Halle af 15 Novbr. 1805 mindes Oehlenschlæger, i Anledning af et meddelt Skjemte-
digt i dialogisk Form over den brave Lyder Sagens norske Norskhed, det lystige Liv
paa Bakkehuset». ([P. H. Boye] Om Karen Margrethe Rahbeks Brewexling, S. 32.) Jfr.
OeklenzcklNZelz Erindringer (^ra^lnck^^ven 1850), I. 200 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
