Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sars, Michael
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sars 53
Naturens Dannelse og Plan, derom er nu neppe mere end een Mening.» —
Da denne videnskabelige Selvbekjendelse forelaa i Trykken, havde For
fatteren ombyttet sit Sognekald i Kinn med Sognekaldet til Manger i
Nordhordland, hvortil kan var bleven udnævnt 13 Marts 1839 og som
han bestyrede alene, uden Personelkapellan, helt til 1849. Han landt
alligevel Tid til at fortsætte sine Granskninger af Dyrelivet i Havet og
til at fremlægge sine lagttagelser i nye litterære Arbejder, bl. a, i det
med Understøttelse af Videnskabsselskabet i Trondhjem 1846 udgivne
iste Hefte af det store Hovedværk i norsk Zoologi Fauna littoralis
Norvegiæ, der yderligere øgede hans Verdensberømmelse. Universitetet
i Ziirich sendte ham s. A. et Æresdiplom som Dr. phil., hvori det bl. a.
udtrykkelig hed: «de investiganda generatione ac metamorphosi Mollus
corum et Zoophytorum eximie mer-ito» ; Franskmanden Lesson opstillede
en ny Medusaslægt, som han efter den norske Lærde gav Navnet Sarsia;
og den berømte engelske Naturforsker Professor Edw. Forbes i London
udtalte, idet han i sin Monografi over « The British naked-eyed Medusæ»
(London 1848) omhandlede hin efter vor Landsmand opkaldte Dyrslegt,
at Sars’ Skrifter «er bleven Mønstre for Afhandlinger af lærde Professorer
i fremmede Lande og hans Opdagelser er bleven Texter for lange Kom
mentarer af erfarne Fysiologer». I 1849, da nan havde faaet den om
talte Hjælp til sine prestelige Embedsforretninger, foretog han med offentlig
Understøttelse en Rejse til Lofoten og Finmarken, hvorfra han bragte
hjem ikke færre end 364 Arter, hvoraf 41 var nye for Videnskaben og
mangfoldige nye for Norges Fauna. Sommeren 185 1 besøgte han med
Stipendium af Statskassen Adriaterhavets Kyster og Vinteren 1852—53
ligesaa Neapel og Siciiien, begge Gange med det særlige Øjemed at
sammenligne de nordlige og de sydlige Håves Dyreformer og at
granske Dyrenes Udbredning og Fordeling i Havet, — Studier, som han
senere fortsatte paa nye Rejser i Norges Fjord- og Havstrøg, og som
førte til de merkeligste Opdagelser, der «knyttede saa at sige nye Baand
mellem Zoologien og Geologien» og «gjorde Havet langs Norges Kyster
til en klassisk Jordband for Zoologien», for at bruge Professor Japetus
Steenstrups Ord ved Aabningen af det skandinaviske Naturforskermøde i
Kjøbenhavn 1873. — I den EmbedsstilKng, hvori han hidtil havde levet,
havde han ikke kunnet udrette, hvad han havde gjort lor Videnskaben
uden saare betydelige personlige Opofrelser. Uden Formue og med en
talrig tilvoxen6e I^ami^e saa han sig imidlertid ikke længer istand til at
bringe saadanne Ofre. I en friere og for sin Virksomhed som Videnskabs
mand fordelagtigere Stilling kunde han kun komme derved, at det gjor
des ham muligt at tåge stadig Bopæl i Kristiania, hvor Universitetet frem
bød alle de Hjælpemidler, han i saa Henseende tiltrængte. Han sendte
derfor i Slutningen af 1853 en Ansøgning til Kirkedepartementet om, at
der for det næste Aar sammentrædende Storthing maatte blive fremsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
