Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schreuder, Hans Paludan Smith
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schreuder 159
paakaldte Medkristnes Deltagelse for Missjonens Sag. I «Etterordenes
til dette Skrift udtalte han sig nærmere om det indre Kald, som drev
ham til at gaa ud som Missjonær til et fjernt Hedningeland. Det heder
i disse selvbiografiske Bekjendelser:
«Allerede fra min Barndom havde Religionen et højt, et helligt Værd
for mig, og under mine forberedende Studier stod stadigen min Hv til
en fortroligere Beskjæftigelse med de christelige Troessandheder; men
skjønt jeg følte Deeltagelse i Hedningernes mørke Skjæbne, saa var det
mig dog endnu ikke klart, hvilken bestemtere Retning jeg vilde følge i
«lin religiøse Virken paa Andre. Først ved mit theologiske Studiums
Begyndelse 1836 om Høsten vaagnede hos mig Tanken om at anvende
min Kraft og min Tid til engang at kunne vorde et tjenende Redskab
ved Guds 3.iFLS ll6dre6el3e dlan6t He6nin^erne. Men da vaagnede
ogsaa denne Tanke med Styrke og Sikkerhed; jo længere, jo roligere og
jo omhyggeligere jeg overvejede den hos mig selv, des klarere og sikrere
blev den mig, saa at jeg ikke mere turde holde den for et blot af Luften
grebet Phantasifoster, men troede at burde antage, Gud muligens vilde
mig noget ved at ordne Omstændighederne saaledes, at de paa det Bedste
stemte overens med hin Tanke. Vel blev altsaa hin min Deltagelse
mere levende, men den Maade, hvorpaa Missionsvæsenet ofte dreves,
kunde ikke tiltale mig; thi det ofte drømmende Føleri, som syntes at
vise sig hos mange Missionærer, dannede en fuldkommen Modsætning til
¦den Sikkerhed og Besindighed, som ene forekom mig svarende til Christen
dommens Værd og Kraft. Jeg vilde derfor ikke indlade mig i nogen
Forbindelse med det deßtaaende Missionsvæsen, fsrend jeg var kommen
til større Selvstændighed i min Tro; derfor beholdt jeg ligetil den sidste
Tid mit Forsæt ganske for mig selv og søgte alene af de hellige Skrifter
at hente sikker Indsigt i den christelige Lære og derved tillige urokkelig
Forvisning om dens Guddomskraft. Ja det syntes 3aa meget mere nød
vendigt at erholde en saadan Indsigt og Forvisning, naar jeg betænkte
Missionsvirksomhedens Vilkaar; thi hvor ofte blev det ikke fornødent at
lægge Grundvold til et aandeligt Guds Tempel paa en ganske fremmed
¦og ny Grund; hvor ofte vilde man ikke komme til at savne den Bistand
og Vejledning, som oplyste Medarbejdere kunde yde, og hvor ofte kunde
man saaledes ikke vildlede, uagtet man havde den redeligste Villie og
mente at lede paa rette Vej? At sætte mig levende ind i Christendom
iiiens Sandheder og Aand blev mig altsaa dobbelt vigtigt. Fortsat bad
jeg da Frelseren tåge mig i sin Tjeneste, hvis det var hans alvise Villie ;
jeg lovede gjerne og villigen at tjene blandt Hedningerne i det Fjerne.
I stadigt Minde om dette fortsatte Løfte vedblev jeg mit theologiske
Studium under jævnlig Bøn til min Gud og min Frelser, at han vilde
sende mig sin Aand til ret at fatte og i Hjertet tilegne mig hans levende
Ord, at han vilde lægge Velsignelse i min møjsommelige Id og anbetro
mig et endog nok saa ringe Pund, hvormed jeg i hans Navn atter kunde
aagre blandt Hedningerne. Gjerningen var jo ikke længere min, jeg
attraaede blot at anamme med Velsignelse for igjen at kunne meddele i
Velsignelse. Naar da ofte mit Arbejde faldt svært — faldt saare tungt,
og det tykkedes mig helt underligt om vel den attraaede Fasthed og
Forvisning i Troen kunde naaes, var dog det min Trøst, at han, af hvis
Rigdom jeg stræbte at hente Sandhed og Liv, var ingen ukjærlig Gud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
