Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sexe, Sjur Aamundssøn - Shillitoe, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bexe—Zkliiitoe 259
Kommentar i No. !83 (jfr. Chra.-Posten No. 832, 836, 871, 875. 877); No. 255:
Om Sslvanbruddet i Lysedybgangen ; No. 262: Christiania-Posten og Lysedybet. —
No. 196 Till.: Mm og Andres Stilling til Stollsagen; No. 214 Om Stoll»
sagen; No. 233: Om Ssloverket; No. 240 og 261: Til Hr. Proviantstriver K. Olsen
om Stolllncret. (Ift. om hele denne hans Polemik i Morgbl. Art. K. F. Bsbert
ovfr. I. 558.)
I Nlltionlllblaoet 1852, No. 16 og 25: Nogle Ord om Optagelse af
gamle Gruber.
I Christiania Posten No. 2989 og No. 3: Nogle Bemlerk»
ninger om Mortalitetsberegninger og hvad man har at grunde dem paa for Norges
Vedkommende. (Ogsaa udg. i Scrrtryk, se ovfr.).
I Aftenbladet 1866, No. 50, 51, 52 og 53: Nogle Ord i Anledning af
de nlrrvlrrende Storthing forelagte Dokumenter angaaende Sslvverket, navnlig Kom
missjonsbetcrnkning af Iste September 1865.
Zl-lillitos, Thomas, blev født i London 1754 af Forældre, som
hørte til den engelske Nationalkirke. Men da han voxte op til Nancl,
begyndte han at besøge den 3ekt3 Møder, 3om kalder sig selv «Ven
nerne» og af andre benævnes Kvækerne. Til dem sluttede han sig
senere og blev saa af en af dem ansat som Skriver i et Bankierhus i
London. Men da det til hans Forretninger i dette Nvev bl. 2. hørte at
Hode I.otteliße6le!- for Folk paa Landet, som Huset Kav6e Kommissjoner
fra, fik han Samvittighedsnag over saaledes ved sin Medvirkning at støtte
3piUeß7Ben og forlo6 derfor sin Post, lærte sig 6erefter 3koinaßelkaan6
verket og tjente siden sit Brød ved dette, forsaavidt som ikke hans
Venner underholdt ham paa Rejser for at meddele andre Religions
bekjendere sin Sekts Lærdomme, idet han nemlig i 1790 blev erkjendt
som Prest og Lærer i Sekten. I 1821 begyndte han, i en Alder af nær
70 Aar, en Missjonsrejse, som vårede til 1829, gjennem Danmark, Norge,
Tyskland, Frankrige og Nordamerikas forenede Stater. Paa denne li.e^e
drog han om Vinteren 1821 fra Kjøbenhavn, hvor han ved en Audients hos
Kong Fredrik den 6te henstillede til Kongen at afskaffe Tallotteriet og
erstatte Indtægtsskabet ved en eller anden Skat paa de Rige, overlang
til Kristiania. Her fandt han Aandsfrænder ien Kjøbmand E. Jacobsen
og i Hans Nilsen Hauge. To Gange ugentlig holdt 3K. i sit Hus i
Kristiania regelmæssige Foredrag og talte derhos om religiøse Emner
med hvem han traf, især Embedsmænd og theologiske Studerende. Det
Emne, som hyppigst beskjæftigede ham under hans Ophold her, var
Søndagsfreden og Hviledagens Hellighed. Blandt Mænd her i Landet,
som han kom i Berøring med, nævner han især Grev Adolf Eugen von
Rosen, de svenske Jernbaners Fader, som 1821—23 var Adjutant hos
Statholderen, General Wedel og Biskop Bech. Baron Wedel, som den
Gang var Kommandant paa Akershus, gav ham Lejlighed til i Fæst
ningsofficierernes Nærvær at holde en Tale til Slaverne, til hvem Sh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
