Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skram, Bertha Amalie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fru Gyllembourg, Emilie Carlén og navnløse Røverromaner); eller de ud
vexlede Tanker og Meninger om Tilværelsens højeste Problemer: Evig
heden, Syndefaldet, Helvede; eller — naar de ikke var oplagt til dette
— tog de til Spøgelseshistorier. I det danske Tidsskrift «Af Dagens
Krønike» 1889 (S. 435 fg.) Knde3 nogle ved et Interview af hende nedtegnede
selvbiografiske Meddelelser, kvoraf hidsættes et Uddrag, som —
naar der bortsees fra Formen — stemmer overens med nogle Anførsler
af et Brev fra hende, indfattet i Gerhard Grans Skitse i «Samtiden» 1897
(S. 148 fg.)- «Som ganske liden» — fortæller hun i 1889 — «kom jeg
ind i Byens fineste Pigeskole, hvis Bestyrere, to ansete Theologer [ɔ: senere
Skoleinspektør O. Irgens og nuværende Skoledirektør O. E. Holck],
jeg rent ud forgudede. De havde stor Indflydelse paa mig og særlig
skyldes det nok dem, at jeg som ganske ung og længe siden var sterkt
religiøst grebet. Min første Forfattervirksomhed falder i mit 8.—9. Aar.
Min Barnepige og jeg udvexlede vort aandelige Indhold. Hun sang Viser
for mig — særlig yndede jeg Visen om Fru Guldborg, som gaar igjen
og ser til sine forkomne Børn, over den udgjød jeg Strømme af Taarer.
Til Gjengjæld for Viserne fortalte jeg Historier, som jeg lavede sammen
om Aftenen i Sengen og paa Vejen fra og til Skolen. De handlede altid
om Krig og Bortførelse og endte jammerfuldt. Af Barnepigen laante jeg
ogsaa i en spæd Alder Lejebiblioteksromaner, bl. a. Dumas’s «Gudraader».
Skjønt jeg ikke forstod den, gjorde den saa sterkt Indtryk paa
mig, at jeg var syg i mange Dage og laa vaagen om Nætterne og grundede
over dens dunkle Gaader. Min Lærer i Norsk sagde om mig, medens
jeg gik paa Skolen, at om nogen af hans Elever blev Skribent, saa
var det mig, [1] — en Ytring, som forresten først kom til min Kundskab,
efterat jeg var 30 Aar. Vers skrev jeg kun en eneste Gang. Det var
et Farvel til Skolen, da jeg forlod den, et meget rørende Digt, som jeg
i Stilhed græd over mangen en Gang længe efter. Paa Skolen gik jeg,
til jeg 16 ½ Aar gammel blev konfirmeret, for enkelte Fags Vedkommende
— Kirkehistorie og Sprog — endog til jeg 17 Aar gammel blev forlovet.»
Nogen Tid i Forvejen var hendes Hjems økonomisk sikre Grundvold bleven
rystet ved Faderens Konkurs og derpaa følgende pludselige Afrejse til
Amerika. Et Par Maaneder efter denne sidste Krise var Amalie Alver
(i 1864) bleven gift med sin Forlovede Skibsfører Berent Ulrik August
Müller, en Broder af nedennævnte Professor Jacob Worm-Müller. Med
sin Mand drog hun saa paa Rejer i mange Aar, først med Sejlskib til
Vestindien og Mexiko og derefter paa Jordomsejling, senere med Dampskibe
i Fragt- og Passagerfart paa Middelhavet og Sortehavet. Alt i alt
tilbragte hun vistnok 10 Aar af sit Liv i dette Tidsrum paa Rejser rundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
