Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skrefsrud, Lars Olsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skrefsrud 327
mindarerne og Santhalerne. I Juni 1873 maatte Skrefsrud, som Isende
kavde været syg, ester lNZelne3 bestemte Erklæring re^Be til Europa, og
ligesaa Fru Børresen. Om Høsten 1873 var kan Paa et kort Besøg i
Norge, men tilbragte Vinteren i Berlin og kom om Vaaren 1874 til London,
hvor han i Maj Maaned ved et Møde af Baptistmissjonsselskabet holdt
et Foredrag, som vakte um22delig opßi^t i hele England og Skotland,,
hvis Opmerksomhed omtrent paa samme Tid for første Gang var bleven
henledet paa Skrefsruds og Børresens Arbejde ved et Brev i Times fra
en af dets Korrespondenter i Indien etter hans Besøg paa «Ebenezer».
Dette Foredrag og Skrefsruds og Fru Børresens efter deres Sommerophold
i Norge (Juni—Septbr. 1874) paafulgte Besøg i Kjøbenhavn, Berlin, Eng
land og Skotland gav Anledning til at der dannedes de første Komitteer
i Europa til Indsamling af Penge og Hjælp for Santhalmissjonen. Ved
Juletid 1874 var Skrefsrud med Følge, hvoriblandt en ny norsk Med
arbejder Bunkholdt, hjemme igjen paa Ebenezer. Herfra fortsatte han nu
1876—77 som Enebestyrer under Børresens Europarejse — det
stadig udvidede Missjonsarbejde, hvortil for hans Vedkommende hørte de
sproglige og litterære Arbejder, som begyndte med Santhalgrammatiken
873 °g som «enere er voxet til en hel liden Litteratur, der næsten ene
skyldes ham, idet han med de latinske Bogstaver som Grundlag har dannet
selve Sprogets Alfabet med Punkter og Akcenter til at betegne de ejen
dommelige Santhallyd. — I Maj 1881 brød 3llref3ru6 i Bel3kad med Fru
Børresen, som skulde hente sine Børn i Berlin, op fra Santhalistan for
en ny Europarejse og opholdt sig nu i forskjellige Lande helt til Høsten
1883 ; de holdt to Gange en Række Møder i England og Skotland, tre
Gange i Norge over det hele Land in6<il Tromsø og en Gang i Sverige,
medens Danmark, som var deres Hovedstation, blev gjennemrejst i alle
Egne; i Begyndelsen af 1883 tilbragte de Rejsende af Helbredshensyn
nogle Maaneder i Cannes. — Under Skrefsruds Ophold i Norge i 1882
indkom der til Kirkedepartementet en Ansøgning fra Itove6destvlel3en for
det norske Missjonsselskab i Stavanger og samtidig dermed et Andragende
fra 20 norske Gejstlige om hans Prestevielse i den norske Kirke. Det
havde været den danske Menigheds og en Tid ogsaa Skrefsruds eget
Ønske, at han maatte blive ordineret i Danmark, kvad Sjællands Biskop
Dr. H. Martensen havde tilbudt; men efter den Deltagelse, han havde
fundet under sine Rejser i Fædrelandet, afgav han under 15 Marts 1882
en Erklæring, hvori han udtalte som sit Ønske, at han maatte faa den
norske Kirkes Prestevielse, idet han samtidig erklærede den med kam i
Bin Tid i Santhalistan foretagne Gjendaab som en Synd, han bitterlig
angrede, og erklærede sig i fuld Overensstemmelse i et og alt med den
norsk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter, hvis Tro og Lære kan selv
følgelig ogsaa vilde gjøre gjældende i sin Missjonspraxis. I Henhold hertil
faldt der den 6 Maj 1882 kgl. Res. for, at det maatte tilladeß Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
