Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stang, Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stang
404
at maatte faa underkaste sig Prøven for Højesteretsadvokaturen modsatte
Højesteret sig, da han ikke i Forvejen, som Lov af 2 Juni 1821 §§ 4
og 5 foreskrev, havde været Stiftsoverretsprokurator; han fik desuagtet
ved kgl. Res. af 27 August 1834 Tilladelse dertil og efter aflagt Prøve,
ved hvilken han ifølge Højesterets Indberetning «lagde særdeles Duelighed,
Skarpsindighed og grundige Indsigter for Dagen*, blev han 29 Novbr.
1834 udnævnt til Højesteretsadvokat, men fortsatte sine Forretninger som
Lektor til 2 Februar 1835, da han efter Embedsexamens Afslutning traadte
ud af Fakultetet, hvor A. M. Schweigaard et Par Maaneder senere blev
hans Eftermand. I 1833 havde han været Medlem af den kgl. Kommis
sjon af 12 Marts 8. A. ang. Krigsskolens Omorganisation. I 1837 blev
han Medlem af («Sjelen i» er Statsraad J. H. Vogts Udtryk i hans Opteg
nelser I. 170) den ved kgl. Res. af 12 August nedsatte Kommissjon til Af
givelse af motiveret Betænkning og Indstilling over Lovkommissjonens 1835
udgivne endelige Forslag til nv Kriminallov (jfr. Dept.-Tid. 1837, S. 773
93). Ligeledes var han Medlem af den kgl. Kommissjon af 22 Marts 1837
til Udarbejdelse af Lovbestemmelser om faste Pensjoner for civile og mili
tære Embedsmænd og af den kgl. Kommissjon af 15 Juli 1839 ang. Foran
dringer i Ansvarlighedsloven og Reglementet for Rigsretten. I Aarene 1837
—45 var han Medlem af Kristianias Kommunerepræsentantskab. I 1837 —
39 var han konst. Regjeringsadvokat og blev 1841 Bankadvokat. I 1845
førte han for Rigsretten Forsvaret for Statsraad J. H. Vogt. En Maaneds Tid
efterat Dom i Rigsretten var afsagt, blev han den 6 Decbr. 1845 udnævnt til
Statsraad og Chef fra 1 Januar 1846 for det ved kgl. Res. af 16 Juli 1845
oprettede nye Departement for det Indre (Dept.-Tid. 1845, s- J 7 fø.
33 fg- °g 47 7 fg-)> un6er hvilket alle Sager vedkommende Næringsvejene,
Kommunikationsvæsen, Statistik og den kommunale Styrelse var henlagt.
Som Departementschef havde han navnlig fremragende Fortjenester af
Næringsvejenes, Saltvandsriskeriernes, Landbrugets og det hele Kommu
nikationsvæsens Udvikling, saasom Postportoreformerne 1848 og 1854, Vej
bygningen, den private Damp3kidsfalt, det første Telegrafanlæg og det første
Jernbaneanlæg til NMvolck, hvilket Bi6zte Anliggende «blev in6en Regjerin
gen behandlet med største Nidkjærhed og Omtanke af S., saa at for Stats
raadets øvrige Medlemmer kun lidet var at varetage udenfor et og andet Raad
under de stedfindende Overtegninger» (J. H. Vogts Optegnelser 11. 87). Sin
egen Opfatning af sin Virksomheds heldige Resultater paa de hidhørende
Omraader gav kan følgende Udtryk i et Brev*) af 9 Juni 1855: «0m de
Anliggender, der nærmest have været betroede til min Ledning, i de
senere Aar har katt nogen virkelig Fremgang, har dette, saavidt jeg for
*) Nemlig i en Takkes krivelse for det ham under 4 Juni 1855 oversendte Beløb af 16,316 Spd.,
tilvejebragt ved Subskription blandt Medborgere, j Henhold til en under 16 Septbr. 1854 af
Amtmand Aall, J. B. Faye, A. B. Stabell, A. Schweigaard, O. Valstad m. fl. Storthingsmænd
udsendt Indbydelse til at tegne Bidrag til et Erkjendtlighedsbevis til Statsraad F. Stang (Morgbl.
1855, No. 164).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
