Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Steen, Johannes Vilhelm Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steen
420
Tilfølgetagelse blev i Afskrift paa Forhaand oversendt Kongen, som paa
Foranledning udtalte, «at han ikke efter Gjennemgaaelsen af dette Udkast
havde fundet Anledning til at forandre sin tidligere Opfatning i denne
Sag,» medens paa den anden Side Regjeringens Stilling til Sagen og dens
Opfatning af Stortingsbeslutningens Indhold og Rækkevidde ogsaa var
uforandret. I Statsraad paa Kristiania Slot den 22 April 1893 indgav
Ministeriet Steen derfor paany sin Ansøgning om Afsked, ledsaget af
følgende Motivering:
«Vi har fundet — nu ligesom ifjor — at burde indgive vor Di
missjon, inden Sagen officielt er foredraget. Ved en modsat Fremgangs
maade vil6e det 3p<3!’ZBrnaal opstaa, om Deres Majestæt havde grundlov
mæssig Adgang til at fatte en Resolution, som Deres Majestæts konstitutionelle
Raadgivere havde fraraadet, og for hvilken ingen af dem vilde overtage
konstitutionelt Ansvar, samt om Statsministeren i Tilfælde kunde kontra
signere en saadan Resolution. Efter vor Mening vilde en saadan Resolu
tion være uforenelig med Grundlovens § 5, sammenholdt med § 30.
Ligesaavist som Statsministeren pligter at negte Kontrasignation paa en
kongelig Befaling, afgiven udenfor Statsraad, ligesaavist vilde han efter
vor Mening handle mod sin Embedspligt, om han kontrasignerede en
Befaling afgiven i Statsraad mod hele Statsraadets Protest. Og det er
vor Forvisning, at en konstitutionel Tvist angaaende disse Spørgsmaal vilde
antage Dimensjoner og drage Følger efter sig som neppe noget politisk
Spørgsmaal under vor nuværende Forfatning. Vi har derfor anseet det
for vor Pligt at søge hindret, at et konstitutionelt Stridsspørgsmaal af
denne Art rejses.»
I denne Anledning tilk^endegav bongen i 3tatBraadsolotokollen 8. I).
lslgende: «^seg maa idag, ligeBom den 29de 1892, udtrvllkelig de
tone og lremnseve: at der ikke i 3tatBraadet er dleven foredraget nogen
IndBtilling, eller al mig lattet nogen Le3lutning eller loretaget nogen 3tatL
nandling eller g^ort nogen Ddt2lel3e, der kunde degrunde og foranledige
3tatBraadet3 indgivne ven al 3tatBraadet nu atter
deluigte ?remgangBmaade, Bom 3Gger Bin LegrundeiBe alene i 3amt2ler og
I7dtalelBer udenfor 3tat3raadet, kan ikke an3e overen3Btemmende med
<^rundlovenB og Ord. re3oiveler: I^Zevnte om
lra Bamtlige bliver at beliandle paa grundlovmN3Big
(3tortn. ?orn. iByZ, Ook. Ko. 80, M. I)ok. l>so. ioz: 3.cg)eringB-IndBtilling
al 18 iByZ, dilaidt ved kgl. R.eB. al 20. 8. N. ang. I^onBulat32gen3
Venandling ved det nve og I)ok. d^o. iiZ.)
Llterat 3tatßmini3ter 3teen i den 24 iByZ kavde med
delt det i 3tatßraadet den 22de 3. paß3erede, deßluttede 3tortninget
med 6z 3t. mod 51 3t. at ud3Xtte Bine indtil videre paa
l^rund al I^ri3en. 3amme vag loreßpurZte bongen 3tortningetß ?lNßident
og seldßte Nedlem 3ivert I^iei3en, om nan var villig til at tlNde i 3pid3en lor
et nyt kvad N. Btrax erklZerede ikke at kunne indlade 3ig
paa Baavel al Helbredß- Bom al andre Henßvn. Ide lslgende vage kavde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
