Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Georg (Jørgen), 1770-1850
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup
540
Afskedsgilde i Frimurerlogen, hvortil bl. a. Ingemann skrev en Kantate
og ved hvilket A. Bonnevie holdt Talen. I Begyndelsen af Juni 18 13
var Sverdrup kommen til Kristiania, hvor han strax tiltraadte sit Embede
og i Maanedens Slutning deltog i Atholdelsen af det norske Universitets
første Examen Artium. Han foredrog derefter til Juni 1831 græsk Filologi
og til Udgangen af 1820 ogsaa latinsk Filologi, ligesom han gav Vej
ledning i at disputere og skrive Latin. En Oversigt over hans Forelæsningers
Emner i disse Aar er givet i Univ. -og Skole-Annaler I. 179 fg.
Begivenhederne i 18 14 bragte den tidligere udenfor al Politik staaende
Universitetslærer ind i det politiske Liv. og det i en fremskudt Stilling.
Med Prins Christian Frederik var han kjendt fra Kjøbenhavn. I de
første Dage af Februar havde Sverdrup, under Christian Frederiks Op
hold i Trondhjem, søgt og haft en Samtale med Prinsens nærstaaende
Ven Stiftamtmand Thygeson og nogle Dage senere havde han besøgt
Sorenskriver Chr. M. Falsen paa Vollebæk for, efter hans Indbydelse, at
deltage i en Diskussjon sammen med Peder Anker og L. Stoud Platou
om det af Falsen og J. G. Adler udarbejdede Grundlovsudkast (cfr. ovfr.
11. 253). Han fik derefter Indbydelse til Deltagelse i «¦Notabelmødet» paa
Ejdsvold den 16 Februar. Om hans indflydelsesrige og for Prinsen af
gjørende Optræden ved denne Lejlighed har der i Samtidiges Meddelelser
og derpaa grundede senere Fremstillinger været nogen Meningsforskjel,
dog kun angaaende Rækkevidden af hans afgjørende Indflydelse fremfor
andre Deltageres. Det sikreste Vidnesbyrd om Betydningen af hans Op
træden tør vel være Prinsens egen Dagbogsoptegnelse fra 16 Februar*)
*) I Dagbogens originale franske Text læses under 16 Feb ruar bl. a. : « En conférant aujour-
d’hui avec les jurisconsultes Rosencranz, Sommerhielm, Falbe et avec les hommes éclairés
Treschow et Sverdrup, tous étoient de I’opinion, que la loi royale ne s’expliquoit point sur cc
cas imprévu [osv.] — et j’ai entendu avec le plaisir, que seul un ami pur peut jouir,
I’harangue, que le prof. Sverdrup, en premier lieu, dans une audience privée, m’a tenue, et
dans laquelle il m’a conjuré de ne pas me mettre la couronne sur la tete contre l’opinion presque
générale de tout homme éclairé de la nation : Ces droits, que Frédéric 6. a cédé de fait, retombent
dans les mains du peuple ; c’est de ses mains que Vous accepterez une couronne bien plus beile,
lorsque I’amour du peuple Vous Paura conférée. Tous ont parlé dans le méme sens, savoir
Rosencranz, Peer Anker, Sommerhielm, Nielsen, Tank, le baillif Collet et Haxthausen, Falbe,
Linken, lorsque la question fut mise en avant.» (Nielsen : Bidrag til Norges Historie i 1814,
I. 24 <z,, i Overs, i Kong Christian VIIIS Dagbog fra lie3entti6en i Norge» sll,bk. 1883]. S.
.36 fg- Jfr. følgende to Optegnelser i Pavels’ Dagbøger : 19 Februar: «Prindsen har rent op-
givet Tanken om Souverainiteten, som før var ham dybt indprentet. Alle var imod den, men
Sveidrups historiske Grunde skal have havt mest Vægt hos ham og fuldeligen overtydet ham.»
— 21 Februar: «Som bestemt Sandhed kan jeg ikke undlade at optegne, at Bispen [Bech] . . .
har tilligemed Carsten Anker været Souverainitetens eneste Fcrfægtere paa Eidsvold.
Det var, som før er sagt, Sverdrup, der bragte Prindsen til fuld Overbevisning om at Enevælde
for ham er uopnaaeligt. Efter en lang Privatsamtale omfavnede Prindsen ham og sagde: «Jeg
indser nu, at jeg ikke kan og ikke tør blive Souverain ; se nu til, De ogsaa kan omvende Biskop
Bech og Carsten Anker !» — levrigt henvises angaaende Ejdsvoldsmødet 16 Februar 1814 til
M. Birkeland : Bidrag til Norges nyere Historie (Chra. 1858), S. 3—73—7 [Breve fra Carsten Anker
til Biskop P. O. Bugge af 16 og 17 Febr. 1814] ; Tvende Breve om Begivenhederne i Norge
1814 (Chra. 1861], S. 17—23 [Brev fra S. B. Hersleb til en Ven i Trondhjem, skrevet 1814 paa
Grundlag af Sverdrups egen Beretning kort efter Mødet, oprindelig trykt i Trondhjems Stifts-
tidende 1839 og derfra i Morgbl. s. A. No. 33, jfr. M. Sverdrups Erklæring i Morgbl. 1859
No. 338]; Norsk Hist. 1i6531<r, 1. R. 11. 18—21 [Optegnelse dat. 19 Februar 1814 af L. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
