Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup 571
Hensyn til Rigsretsindstillingen blev han 1883—84 sat ind i Protokol
komitteen og valgtes i Odelsthingets Møde den 11 Maj 1883 til Formand
i Aktionskomitteen. — Han var Medlem af Storthingets Kroningsdeputa
tion til Trondhjem i 1860 og 1873, sidste Gang dens Ordfører, af De
putationen til Aabningen af Jernbanen mellem Stockholm og Goteborg
4 Novbr. 1862 og af Deputationen til Halvhundredaarsfesten paa Ejdsvold
17 Maj 1864. Han valgtes til Formand i den parlamentariske Skatte
kommissjon, som blev nedsat efter hans Forslag 6 Juni 1877, og han var
Medlem (til Juni 1884) af den parlamentariske Jurykommissjon, som blev
nedsat 15 Maj 1882 til Behandling af det af ham og 45 andre Repræsen
tanter for Odelsthinget 1881 fremsatte Lovforslag om Rettergangsmaaden
i Strafsager (en Gjentagelse af Odelsthingsbeslutningen i samme Lovmaterie
fra 1863).
Det vil skjønnes allerede af de her givne Oplysninger om den
Arbejdsbyrde, som blev lagt paa Sverdrup ved Storthingets Valg til
Komitteer og andre Tillidshverv, paa hvilke vidtstrakte Omraader af Lan
dets Styrelse han fik Lejlighed til at gribe ind, helt fra Begyndelsen af
medbestemmende, senere ofte paa den indflydelsesrigeste og tilslut paa
den mest afgjørende Maade. De Data, som er fremhævet fra hans Storthings
virksomheds første Aar, angiver Karakteren i hans politiske Grund
anskuelse og antyder Formaalet for hans Bestræbelser. I mange af sine
3tor>.kinAß!aler har han i enkelte prXZnante 3ZLtnin^er sammentrængt
sin Opfatning af et konstitutionelt Statsliv: han var fra først til sidst en
Tilhænger af og Forkjæmper for det parlamentariske Styrelsessæt og at
grundlægge dette i Norge var hans Livs Formaal. I 185 1 under Be
handlingen af Statsraadssagen udtalte han: «Jeg tror, at naar en Nation
er politisk myndig, saa er det fuldkommen rigtigt, at man har en parlia
mentarisk Regjering» («Taler i Storthinget», S. 18); i 1860 under Be
handlingen af det samme Forslag udtalte han: «Det konstitutionelle
System kan ikke faa en god og sand Udvikling, dersom man ikke
indfører det parliamentariske System saa fuldkomment som muligt» (sstds.
S. 27), og: «Det maa være noget, som staar fast for alle dem, som
ønske Fremadskriden, at vi maa faa en parliamentarisk Styrelse» (sstds.
3. 28); fra 1872, atter under Behandlingen af samme Sag, læses føl
gende Udtalelse: «I det Øjeblik, at al Magt og Kraft samles her i
denne Sal til Afgjørelse af Samfundets højeste og vigtigste Anliggender,
gaar der en stor Vækkelse ud over Landet; der er ikke Udsættelsespolitik
længere at drive, Øjeblikket gjør sin Ret ZMl6en6e, Afgjørelse maa nn6e
Sted, et afgjørende maa anbringes. Det vækker, det samler, det oplyser,
det giver Samfundet den Indsigt og den Kraft, som er nødvendig for i
Sandhed at bære den konstitutionelle Forfatning mod alle dens store Ende
maal. Alt, som drages dertil, skjærpes og levendegjøres, og hele Folket
bliver medinteresseret, medhandlende og medansvarligt» (sstds. S. 37); og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
