Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup 575
mere (?rundlovßdeßternmel3er af ksj organi3atori3k Letvdning 3om sine
uaivi3elige I^on3ekvensel.
Som det første udfordres en Udvidelse af Stemmeretten, hvorved
alle selvhjulpne Mænd, der kan forudsættes at have Sands for det Almene,
gjøres valgberettigede og valgbare. For at Selvstyrelsen skal svare til
sit Begreb og de Institutioner, hvorigjennem den nærmest virker, have
den nødvendige Fasthed og Magtfylde overfor alle Forekomster, maa alt
hvad der er myndigt i Folket blive medberettiget, medinteresseret, med
handlende og medansvarligt. I Forslagsform finder jeg denne Tanke
tilfredsstillende udtrykt ved det af Stemmeretskomitteens Flertal under
tegnede Grundlovsforslag.
Naar Stemmeretten er udvidet og Storthinget har tiltraadt sin nye
Magtstilling, maa til det Heles Fuldstændiggjørelse Statsraaderne gives
Adgang til at deltage i Storthingets Forhandlinger. Paa anden Maade
kunne flere G^erne<s af stor ViztiFne6 ikke opnaaes; bestemmende Ind
flydelse paa Statsraadets konstitutionelle Holdning, stadigt Samarbejde af
Regjering og Storthing, Sikkerhed for, at Storthingets Beslutninger udføres
i den rette Aand saavelsom for, at alene dygtige og med Folkets Tillid
hædrede Mænd Kalcie3 til BtaiBraa6BpoBterne.
Der kan overalt ikke lægges for megen Vægt paa en god Forbindelse
mellem den lovstiftende og den udøvende Statsmagt. Uden den kan ingen
Forfatning i Længden vise sig heldbringende og allermindst en paa et
bredt demokratisk Grundlag anlagt: Folkeviljens Bærere vilde føle sig
som lammede paa Haand og Fod. Vedtagelse af Ministeransvarlighed i
denne efter al Erfaring nu virksomme Form er jo i Virkeligheden heller
ikke andet end den sidste Besvarelse af det Spørgsmaal : Hvem skal være
Herre i Huset og Styrende i Landet ? Da Tilladelse i dette Tilfælde regel
mæssig vil virke som et Paabud, vil Spørgsmaalet blive tilstrækkeligt be
svaret ved det hvilende Grundlovsforslag, der ogsaa mere end en Gang
er dlevet gransket og ve^et af vore bedste Kræfter.
Dette er det første og det sidste i mit Program. Have vi aarlige
Storthing, en til alle selvhjulpne Mænd udvidet Stemmeret og virkelig
Ministeransvarlighed gjennem Statsraadernes Deltagelse i Storthingets For
handlinger, da er Selvstyrelsen grundlagt i Aand og Sandhed, al Fare for
Tilbagegang fjernet og Veien banet for ethvert Fremskridt i politisk, social
og økonomisk Henseende, som vor Evne og Stilling under de skiftende
Tider tillade os at eftertragte. Og vi har udført de Ting, «der ville
mlndeB, saalænge Landet er bebygget».
Idlandt de man^e kinanden Krvd36nde Meninger oz ?ol3ia^ kar
BikkerliZ ikke val^t for meget, men keller ikke for lidet. vet er ved taa,
men Btore "llNk at ?olkene3 3ag vindeB.
beder om ikke at dlive miBtor3taaet, ver er dragt paa Låne flere
OrundlovsforandrinBer, som gaa i setning af at udvikle forfatningen og
3om fortjene al OpmerkBomked. I^or enkelte af dem nZerer en varm
3vmpatki og kaader, at de, naar I^iden er kommen, ville dlive vedtagne.
Men )’eg kan ikke erkjende, at nogen af dem tilksrer de der er nsd
vendige til opnaaelBe af 3elvBtvrei3enB (^ode, kvorpaa alle Krsefter og
fortrin3vi3 maa vsere rettede og for kvilken ingen ?riB er
for ke^. Lliver I^ejligkeden mod formodning saa gun3tig, at mere uden
Letsenkeligked kan medtageB, Baa lad det ske; men BNt intet i Vove»
forend HovedBlaget er vundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
