- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Femte Bind. S-T /
577

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sverdrup 577
en ny speciel Stemmeretskomitte, efter hvis Indstilling saa Storthinget den
i o Juni anmodede Regjeringen om en statistisk Belysning af hele Stemmerets
spørgsmaalet, hvorefter den specielle Komitte under 22 Maj 1877 afgav
Indstilling med en Række dertil knyttede Forslag, som kom til Afgjørelse
i 1 88 1, da det Sverdrup’ske Forslag den 20 Maj vedtoges med 74 mod
34 Stemmer; Beslutningen blev imidlertid negtet Sanktion og først ved
Grundlovsbestemmelsen af 4 Juli 1884 (se ndfr. S. 589) blev Stemmerets
spørgsmaalet foreløbig løst.
Den anden af de i Brevet omtalte Programsager, Spørgsmaalet om
Statsraadernes Deltagelse i Storthingets Forhandlinger,
havde, som ovfr nævnt, Sverdrup allerede 185 1 haft Lejlighed til at ud
tale sig om. Ved den fornyede Behandling af de private Grundlovsforslag
i Sagen 1854 og 1857 fastholdt han sin tidligere Stemmegivning i mod
samme, men erklZere^e sig, da 3pe>rZBmaalet igjen forelaa 1860, for
(^run6ioVBfol2n6rinZen, der dog ikke opnaaede tilstrækkeligt Flertal enten
i 1860, 1863 eller 1866, i hvilket sidste Aar Sverdrup selv var en af
Forslagsstillerne. BpGrZ3maalet kom nu ikke op igjen til Behandling før
efterat aarlige Storthing var indført. Den 9 Marts 1872 blev, efter Ind
stilling fra Konstitutionskomitteens Flertal, det af Stiftamtmand C. Motz
feldt i 1869 fremsatte Forslag i Statsraadssagen af Storthinget bifaldt med
80 mod 29 Stemmer. Beslutningen blev ved kgl. Res. af 7 Maj 1872
negtet Sanktion i Henhold til Regjeringens FlertalsindstilHng, hvorved
tillige bebudedes en kgl. Proposition for Thinget 1874 om denne og andre
dermed sammenhængende Grundlovsændringer. Marineministeren, Statsraad
Dr. O. J Broch, havde samtidig med Afgivelse af et Særvotum, hvori han
tilraadede Sanktion, bebudet Bin Udtræden af Regjeringen, og til ham
sluttede sig, ved Sagens Afgjørelse i Statsraad hos Kongen, Krigsministeren
Statsraad Irgens; den 28 Maj indvilgedes de to Statsraaders Afskeds
ansøgninger. Allerede ved flere tidligere Lejligheder havde der givet sig
tilkjende en Uoverensstemmelse paa principielle Punkter mellem Regjeringen
og Storthingets Flertal. I var Storthingets Anmodning om Prolonga
tion udover de i Grundloven fastsatte to Maaneder bleven besvaret af
Regjeringen med Fastsættelse af 6 Maj som sidste Dag for Samværet;
i denne Anledning vedtog Storthinget efter Forslag af Sverdrup den 12
April 1871 med 79 mod 30 St. en motiveret Dagsorden, hvori
udtaltes Beklagelse af Regjeringens Optræden, hvori maatte sees «Ud
trykket for en Miskjendelse af Storthingets Virksomhed» ; denne sidste
Passus vedtoges mod 42 St.. I 1872 blev Storthingets Prolongations
ansøgning af Regjeringen besvaret paa lignende Maade; den fastsatte
først 1 ode, senere 18de Maj som sidste Samværsdag, idet Regje
ringen fastholdt sin Ret til 3k^nBMN3Bi^ at begrænse Samlin°-stiden.
Sammen med Sanktionsnegtelsen i Statsraadssagen bidrog denne Optræden
til at lilspidse Modsætningsforholdet mellem Regjeringen og Storthinget
Norsk Forfatterlexikon 1814—1880. V. -,*
Trykt 12 Decbr. 1899.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:59:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/halvforf/5/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free