Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomesen, Ole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomesen
704
Prokurator Hindrums Konstitution som Sorenskriver i Nordre Gudbrands
dalen, var han konstitueret Prokurator i Vaage og derefter i flere Aar
Fuldmægtig hos en Prokurator paa Lillehammer. Her kjøbte han Gaarden
Langset i Faaberg, som han og hans Hustru drev i den Grad frem, at
han efter 18 Aars Forløb kunde sælge den for det tredobbelte af Kjøbe
summen. 1 Juli 1853 blev han autoriseret som Underretssagfører i Hede
markens Amt og tog Bopæl i Ringsaker, men fiyttede tilbake til Faaberg,
strax Sagførernæringen var blevet frigivet fra Udgangen af 1855. Efterat
Hovedjernbanen Kristiania—N^j6Bvolcs var paabegyndt (1851), kjøbte dens
engelske Bestyrer det Oplandske Dampskibsselskabs 2 Mjøsdampbaade og
forhøjede Fragttaxterne betydelig. Thomesen dannede da et nyt Dampskibs-
Beißkab, som kom istant ekter «ihærdig Agitation i Avisopsatser og paa
sammenkaldte Folkemøder» (1852—53), og han drog selv til Motala
mekaniske Værksted og afsluttede i Novbr. 1853 Kontrakt om Bygningen
af Dampskibet «Skibladner» ; før dette endnu var færdigt, bestiltes desuden
Dampskibet «Færdesmanden» hos Akers mekaniske Værksted, hvis første
Skib dette var. 1867 blev han Vikar u6en Gage for Assessor i Kristiania
Byret G. E. Schjelderup, fik 1868 kgl. Konstitution og 1869 fast An
sættelse som 7de Byretsassessor. 7 Februar 1874 udnævntes kan til Soren
skriver i Nedre Telemarken, hvor han boede paa Gvarv i Saude. Dette
Embede fratraadte han 31 August 1892 ucien at 3e»^e om Pensjon og har
siden boet i Sandviken i Bærum. 1876 gjorde han sig efter Anmodning
valgbar til Storthingsmand, og uagtet han i Skrivelse til Valgmændene
erlilserecke at ville ardene for almin6eli^ 3temmeret, parlamentarisk Re
gjering, direkte Skat og den mest übetingede Religionsfrihed, blev han
dog valgt til 2den Suppleant og, da Valget af Storthinget var blevet under
kjendt, ved Omvalget 26 Februar 1877 endog til keplNßentant. Som
saadan gjenvalgtes han helt til 1891, da han ikke fik en eneste Stemme
blandt Valgmændene, dels fordi han erklærede sig bestemt imod enhver
Forsvarsnihilisme, dels ogsaa fordi kan ikke vil6e virke for en Bergensbane
gjennem Telemarken. Paa Storthinget var han Formand i Protokol
komiteen 1880—82, og ellers 326 han næsten stadig i Næringskomiteen
No. 2 (Formand 1883—88). Fra 1883 var han Medlem as I^agtkinget,
men blev af Anklagede udskudt af Rigsretten 1883—84. Da han paa
et Folkemøde i Telemarken 22 Juli 1888 havde udtalt, at Johan Sver
drups Regimente allerede havde drevet flere as hans Kolleger ud as Re
gjeringen, en (Richter) endog lige til Selvmord, blev kan at Justisdeparte
mentet 28 Juli s. A. affordret en Redegjørelse, og 3 Vecdr. s. A. resolverede
H. M. Kongen efter Regjeringsindstilling af 17 Oktbr., at der skulde
tilkjendegives ham Kongens «Mishag med hans Adfærd ved at have
fremført ærekrænkende Ytring mod Statsminister Sverdrup». Protokol
komiteen i 1889 kritiserede stærkt denne Resolution, uden at Sagen gav
Anledning til nogen Forføjning fra Odelsthingets Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
