Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thoresen, Anna Magdalene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thoresen
714
derfra. Og i denne Bestræbelse blegnede baade min Barndoms og Ung
doms Indtryk hen, — min Sjæl var som en tabula rasa, da jeg gjorde
min Indtrædelse i Norge og nk mit Tilhold i Søndmøres vilde Natur
omgivelser, men tillige mødte den Tillid, som jeg saa haardt behøvede.
Selvfølgelig modto^ jeg alle Indtrvkkene paa umiddelbart Sæt. Der var
ingen Hjemve eller Længsel, som skulde overvindes. Jeg havde lidt saa
ondt, tildels ved min egen Skyld, at jeg modtog alt det Nye — Natur,
Skikke, Tænkesæt og Levemaade — som mit; det blev «Wahlverwandt
schaft» i stor Stil. Og jeg havde intet andet Hjemland end Norge. Den
Slags Nyliv, som jeg i 20-Aarsalderen oplevede, den Tryghed, som min
ængstede Aand efter lange Tiders Uro følte, fostrede en Kjærlighed til
Norge, som aldrig er bleven udslettet, uagtet jeg under mit literære Virke
haardt har maattet savne Begynderens fremadhjælpende Sympati». «Det
var Norge», sagde hun ved en anden Lejlighed *), «som gjorde mig til
Porfatterinde. Dets storslagne Natur lagde mig Pennen i Haanden. Mit
Temperament er saadant, at kun det Store, det Vilde gjør Indtryk paa
mig. Jeg har aldrig kunnet skrive om Danmark, skjønt Mindet om min
smukke Barndomsegn ved Lillebælt ofte, ikke mindst nu i min Alderdom,
har staaet levende for mig, og jeg forsikrer Dem, jeg har kjedet mig,
kjedet mig grundig ved Rhinen. Men Norges Natur greb mig med for
ferdelig Kraft, den kaldte det bedste frem i mig, den hærdede min
Karakter og gjorde mig til en Personlighed.» Et Aar efter sin Ankomst,
13 Oktbr. 1843, ægtede hun Provst Thoresen og fulgte ham snart efter
til Bergen, hvor han var blevet ansat. Den 17 Aar ældre, højt dannede
Mand tog sig som en Fader og Ven af hendes kunstneriske Udvikling;
han rejste flere Gange med hende til Kjøbenhavn, saaledes 1846 efter
Faderens Død, og 1853 sendte han hende alene til Kjøbenhavn for at
trsetke J. L. Heiberg, hvem dog hans Sygelighed hindrede hende i at
komme sammen med; derfra rejste hun videre til Tyskland, hvor hun en
Tid opholdt sig i Dresden, derefter over Brussel til Paris, hvorfra hun
vendte hjem over London. I Bergen omgikkes kun især Biskop Neu
rnann, Lyder Sagen, Rektor Holmboe, Doktor Danielssen, Henrik Ibsen
og flere af Familien Daae, og hun paavirkedes stærkt af Norskhedsaanden
i denne Kreds. Hun «vilde ikke være dansk», og saa blev hun «norsk
med Liv og Sjæl», ja endog «meget mere exklusiv norsk» end sine Om
gangsvenner, skriver kun i et Brev 9 Juni 1900; «thi der var ikke saa lidt
Dansk-Sværmeri indblandet i det, som dengang ked den højere Dannelse
i Norge». Hun tog ivrig Del i det literære Liv i Bergen, kun var med ved
Grundlæggelsen af det norske Theater 1850, hun skrev et Par Aar Theater
kritikerne i «Bergenske Blade» og leverede selv baade oversatte og originale
3kueßvil til tkeatret, dog uden ofneielt 2t vedstaa Bit Forfatterskab.
*) Politiken (Kbh.) 1899, No, 1,54,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
