Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thrane, Marcus Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lovane
738
talte dan paa Uc»3B, 29 3eptdr. paa KongBvinger, kvortra dan gjorde en
til 3verige, uden dog at kunne iaa istand en 3ammenBlutning med
<len 3venslce
Ved Aarets Udgang fandt han sig imidlertid foranlediget til at lægge
Bladets Redaktion i andre Hænder, idet mindre revolutionære Anskuelser
end hans tog til at blive de overveiende indenfor Partiet, som var blevet
opskræmt ved Optøier særlig paa Hedemarken; Reaktionens voxende
Nagt ude i Europa aadnede 03522 hans G^ne for Vanskelighederne ved
den praktiske Gjennemførelse af hans sociale Theorier. Ved det nye
Valg paa Centralbestyrelse 29 Decbr. 1850 betragtedes han fremdeles som
selvskrevet Medlem, og endnu var det vistnok sandt, som han skrev i
1886, at «den hele Arbejderbevægelse var uindskrænket i mine Hænder,
og det var mig alene som bestemte, hvilken Politik Arbejderpartiet skulde
følge». Men Ledelsen holdt saa smaat paa at glippe ud af hans Hænder,
han magtede ikke lZen^er at styre de Xrketter han davde sat i Fart, og
nye Førere (som Th. Abildgaard) dukkede op. Eftersom Arbejderbevæ
gelsen tiltog, mødte den stærkere og stærkere Modstand fra Myndighedernes
Side. Kongen havde under 12 Novbr. 1850 erklæret, at han havde «med
Bekymring detra^tet den innledende Indn7del3e paa den ardejdende Classe,
som i den senere Tid har vist sig», og udtalt «det Haab, at retsindige
Neend baade i og udenfor denne Classe ville række Haand til at fortrænge
Anskuelser, der, grundede paa utilstrækkeligt Overblik over de almene
Anliggender, lettelig kunne lede bort fra den Ordenens, Lovlighedens og
Samdrægtighedens Vei, som paa een Gang udgjør det hele Folks og be
reder den enkeltes Lykke». Kongen havde derfor i Anledning af Ar
de^derioreningerneL Petition resolveret, at han selv skulde fatte de tjenlige
Bestemmelser til det almene Vel, og Thrane, som tidligere havde været
<?n Tilhænger af det oplyste Enevælde, satte derfor intet llaab IZenger til
Regjeringens Hjælp. Hans Forhold til de Styrende blev menner og mer et
Kampforhold; han blev m«dt med Politiforbud, da han vilde laa IBt2nd
et stort Demonstrationstog i Kristiania 24 Februar 185 1 (jfr. Morgbl. No.
56) og inden de mere konservative Samfundslag begyndte man som Følge
2k forskjellige Hroligdeder 3snden- og nordentjeld3 at krseve en energisk
Indskriden mod Arbejderbevægelsen: «Hvor IZenge vil Regjeringen være
et roligt Vidne til Thranes Agitationer?» spurgte en Indsender i Christiania-
Posten 31 Marts 1851 (No. 913). I Marts s. A. drog han ud paa en
Foredragsrejse paa Oplandene for at undersøge Stemningen særlig med
Hensyn til en Revolution, og 25 Marts talte han aabent om denne i
Grans Arbejderforening, dog i advarende Ord, idet han pegte paa de
3tNrke bagler, som maatte de3e^re3. Han ind3aa, at han først og fremst
inaatte vinde 3tortdinget for 3ag, og det er inuligt, at dan derfor
traadte i sordindelse med Oppoßitionenß ledere, Ileland og 3verdrup.
I lvlart3 1 85 1 retererede3 i 3tortdinget en ?etition fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
