Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thrane, Marcus Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
740 "I Iglane
«
nødt til med sine 5 Børn at ty til Fattigkassens Hjælp. Efterat nemlig
nedennævnte Bernhard Hansen var blevet arresteret 29 Septbr. kom Bladets-
Styrelse i Hænderne paa en mod Thrane fiendsk Redaktion, som i Over
ensstemmelse med Abildgaards Ideer hævdede, at Arbejderbevægelsen ikke
var identisk med «Thranisme». Alt dette synes at have virket stærkt
nedtrykkende paa Thrane, og det kom dertil, at han i Brev af 6 Januar
1852 lovede Politimester Morgenstierne «at ophøre med at agitere, hvor
ved jeg forstaar: paa en lidenskabelig og ophidsende Maade at sætte
Folk i Bevægelse»; men han vilde rigtignok hverken opgive sine Meninger
eller «al politisk Virksomhed», men kun «min forrige Maade at gjøre
mine Anskuelser gjældende paa». Drammens Arbejderforening var den,
som ivrigst holdt paa sin gamle Fører, og den sendte i Januar 1852 en
Rundskrivelse ud til de andre Arbejderforeninger med Forslag om, at han
skulde faa igjen Ejendomsretten til Bladet. Striden mellem de to Frak
tioner blev akut, da han saa den 27 Februar s. A. indstevnede Arbejder
loreninZelne3 <2entralde3tvrei3e til Forligelseskommissjonen for en Gjæld
til ham paa 226 Spd. «Thrane har altsaa brudt med Arbeiderforenin
gerne», hed det nu i Bladet (No. 10); «han vil ikke have mere med
Arbeideragitationen at skaffe uden forsaavidt som han vil underminere og
tilintetgjøre Samme. Af Markus Thrane have vi altsaa Intet mere at
vente eller haabeU I nNßte No. erkl23redeß det li^e ud, at de fleste Ar
de^dere aldeles ikke delte hans Synsmaader; nu hed det, at han «har
aldrig kavt noget LeZred om Politik eller om paa kvad Naade Agitationen
skulde ledes», og Redaktionen paastod endog, at han havde solgt sig til
Politiet. Han forelagde i Marts Sagen for Arbejderforeningerne ien Rund
skrivelse, og 22 Marts kom det til Forlig, idet han gik ind paa at nøje
sig med Indtægterne af Bladkontingenten fra Drammen, hvorved han op
naaede at faa 20 Spd. maanedlig; samtidig blev en af hans Meningsfæller
Bladets Redaktør. At imidlertid Rivningerne mellem de to Arbejder
fraktioner og særlig mellem Thrane og Abildgaard ikke hermed var slut,,
vil sees nedenfor under Fremstillingen af Bladets Historie. Da Varetægts
arresten fremdeles vedvarede, sendte han sammen med sine fengslede
Kamerater Andragende til Justisdepartementet om Fordobling af de van
lige Forplejningspenge (12 Skilling daglig), at regne fra den Tid, hvori
de over 120 Dage kavde Kensiddet i VaretkeZt3arreßten, og for fremtiden
indtil Dom faldt i Sagen, idet de paaberaabte sig sin ved den daarlige
Levemaade undergravede Helse. Ansøgningen blev afslaaet 27 August
1853, og de sendte den derfor 20 Juni 1854 til Storthinget, som 5 Juli
oversendte den til Justitskomiteen «til Indstilling som en Sag af iste
Klasse». Komiteens Indstilling, som behandledes i Storthinget 11 August
s. A., giic ud paa Afslag; L. K. Daa foreslog med Støtte af Johan Sverdrup,,
at en Sum af 333 Spd. 40 Sk. aarlig skulde stilles til Regjeringens Raadig
hed, men Forslaget forkastedes mod S 3Stemmer. Denne Nægtelse var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
