Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thrane, Marcus Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lurane
742
et norsk Theaterselskab, hvori hans egne Børn tog Del, og som opførte
flere af ham selv forfattede Stykker; men det maatte nedlægges efter
et Par Aars Forløb. Vinteren 1882 —83 gjorde han et Leße»z i Europa,
var først i Kjøbenhavn og kom i April 1883 til Norge, hvor han 29 April
holdt et Foredrag i Kristiania om amerikanske Forhold (refereret [af J. B^
Halvorsen] i Morgbl. No. 118 A; gjentaget paa Hamar 20 Maj). Senere
rejste han om paa Besøg hos Slægtninge og Venner i Amerika og slog
sig tilsidst ned hos sin Søn i Eau Claire, Wisconsin, hvor han døde af
Hjerneslag 30 April 1890. Han blev begravet i al Stilhed paa en Højde
udenfor Byen 2 Na^’, idet han i sit Testamente kavde bestemt:
«1) Jeg ønsker at begraves uden ministriel Assistance og uden reli
giøse Ceremonier. Ingen Ligtale maa holdes hverken i Hjemmet eller
ved Graven. 2) Kun erklærede Fritænkere maa følge mig til Graven.
3) Min Ligkiste skal være af simpleste og billigste Sort. 4) Da mange
af mine Venner har forsikret mig, at ester min Død skal et stort og smukt
Monument rejses til mit Minde, og, skjønt Monumenter er kleven rejst
for mange mere uværdige end mig selv, saa erklærer jeg dog postfestum
for at forhindre slig Ære, at det er mit inderligste Ønske, at intet saadant
Monument blir rejst for mig efter min Død. Kun en meget enkel Jern
plade, paa hvilken kan skrives mit Navn med Fødsels- og Dødsdatum,
skal placeres ved Graven.»
Paa de forenede norske Arbejdersamfunds Landsmøde i Drammert
i Februar 1901 blev der paabegyndt en Indsamling til et Mindesmærke
for ham i Drammen.
’•’ paa Lillehammer 11 August 1841 Maria Josephine Buch (f. i
Drammen 1822, f 1862).
Portræt med Biografi i Social-Demokraten 1890, No. 38; [af Johan Gjøstein^ i
s. 81. 1898, No. 293; 2k L.ftvar6^ O.^lzen^ i Okra, Nyheds- og Avertissements-Blad
1898, No. 361; i C. Jeppesen: Kampen for almindelig stemmeret (Kra. 1890), S. 111
—VIII; af Halvdan Koht i Under Fanerne (Kra. 1901), S. 88—11. Biografi af Jørgen
Gjerdrum i Dagbl. 1875, No. 52, jfr. No. 58; i Nordmanden 1855, S. 58—59. — Nekro
loger i Aftpst. 1890, No. 273, jfr. No. 315; i Morgbl. No. 248, jfr. No. 252 (af C. F.
Gjerdrum); af Kr. Janson i Saamanden (Minn.) s. A., 8. 254—61; af O. Br. Olsen i
Reform (Eau Claire, Wis.) s. A. ; i Minneapolis Freie Presse, No. 30 *). — Om den af
ham rejste Bevægelse med Skildring af hans Liv se Zacharias Hermansen : Arbejder
bevægelsen i Norge, i Verdens Gang 1887, No. 12 og 15 (optrykt i Norsk Folke
*) I denne sidste Nekrolog skildres hans Liv saaledes : <Marcus Thrane .wurde 1817 in Christiania,
der Hauptstadt Norwegens geboren und, in heivorragender Weise begabt, nahm er bald dert
Lehrstuhl der Philosophie an der Universitat zu Christiania ein. Aber der heisze Drang, sein
Vaterland I>lol^ve3en von den l’e3seln, die 623 franzosisch-schwedische Konigshaus der Bernadotte
von Napoleons Gnaden, vm dieses geschlagen hatte, Hes seinen Feuergeist nicht rasten und
gar bald stand er als geistiger Leiter an der Spitze der 48’er Bewegung, die das freie Volk der
Bauern von dem Joche des schwedischen Konigshauses befreien sollte. Aber wie in Deutschland,
so ging auch in Norwegen die Bewegung jener Zeit res (?) 2um I7nkei!e der Leiter 2123 und
Marcus Thrane biiszte 7 Jahre lang im Zuchthause zu Christiania seinen Freiheitsdurst. Da?
Haus der Bernadotte hatte vor ihm gezittert und Konige verzeihen in solchen Fallen nie.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
