Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treschow, Niels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Treschow
800
alle mulige Videnskaber lige fra kyzik og I^latkematik til Historie og
Hebraisk. Han fik Plads paa Regentsen som Stipendiat i Theologi, men
droges menner og mer over til Filosofien og studeréde med Iver baade ældre
og nyere Filosofer, Vavle, Leibniz, Wolff, Locke. Nume o. s. v. Han
blev 1773 Dekanus paa Kommunitetet, men opgav snart Tanken paa
ikeologi^k H,lteßtatß, og etter sin Faders Død meldte han sig til Magister
konferens, som han bestod 18 Juli 1774, efterat han allerede 5 lVlaj s. A.
var blevet udnævnt til Konrektor i Trondbjem. Han overtog dette Em
bede 27 Septbr. 1774 og forblev her til Septbr. 1780, idet han 30 Juli
d. A. blev udnævnt til Jacob Badens Efterfølger som Rektor i Helsingør.
Her biev han al Kants kritiske Filosofi, som paa denne Tid begyndte at
vække Opsigt, drevet til mere indgaaende filosofiske Studier, samtidig
med at han ivrig syslede med filologiske Arbejder. 9 Januar 1789 blev
han Rektor i Kristiania og tog 1790 den theologiske Doktorgrad. Her
i Kristiania kom han op i Striden om et eget norsk Universitet, som han
ialfald foreløbig udtalte sig imod, idet han heller vilde have en Udvidelse
af det bestaaende Gymnasium. Vinteren 1796—97 holdt han i Bernt
Ankers Bibliothek Forelæsninger over Kants Filosofi for en udvalgt Kreds
og opholdt sig den følgende Vinter i Kjøbenhavn, hvor han som Medlem
af en Kommissjon var med at u6arde^6e organi3ation3plan for et udvidet
Gymnasium, hvad der dog blev uden Resultat. 14 Marts 1800 blev han
titulær Professor og blev 22 April 1803 uden Ansøgning elter Riisbrighs
Afsked kaldet til virkelig Professor i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet
fra 1 Oktbr. s. A. Hans Forelæsninger her blev holdt under stor Til
strømning af alle Folkeklasser; «aldrig kunde nogen akademisk Lærer i
Danmark før ham fremvise et Baa6ant Auditorium» (J. Møller). Efterat
det norske Universitet var blevet oprettet ved kgl. Resolution 2 Septbr.
181 1, blev han 28 Novbr. s. A. Medlem af den Kommissjon, som skulde
udarbejde Planen for Universitetets Ordning, og som afgav sin Innstilling
15 Maris 1812. Efter eget Ønske blev kan sammen med 3 andre norske
Professorer flyttet over til det nye Universitet og udnævntes 16 Januar
1 8 13 til første Professor i det filosofiske Fakultet i Kristiania, hvor han
blev Formand i det midlertidige akademiske Kollegium. I Universitetets
iste Semester holdt han offentlige Forelæsninger over Vi6en3kaden, især
den filosofiske, i sin Almindelighed, over Logik og Sædelære samt søgte
i private Forelæsninger «at forklare de Philosophemer, der i vore gamle
Norske Forfedres Fabler synes at ligge skjulte». Efter Dannelsen al en
selvstændig norsk Regjering blev han 2 Marts 1814 sammen med G.
Sverdrup og Biskop Bech Medlem af Komiteen til Bestyrelse af Oplysnings
og 3kolevNßenet. Han me>6te som z6^’e R.eplNßent2nt for Kristiania paa
det overordentlige Storthing 181 4, hvor kan var Medlem af Lagthinget
og Fuldmagtskomiteen, Formand i Komiteen til Underhandling med de
svenske Kommissærer (hvor dog Ledelsen fra 26 Oktbr. faktisk gik over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
