Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ueland, Ole Gabriel Gabrielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meland 19
stor Pluralitet for de oppositionelle Grundsætninger, — en Pluralitet, som
nu søgte at gaa an^redßviß tilverks mod Regjeringen. Under 25 April
sluttede Ueland, Fauchald, Chr. Johnsen og O. A. Krogness sig til et af
A. B. Stabell forfattet Forslag om en Adresse til Kongen (trykt i Nor^bl.
No. 1 1 9), Bom skulde Zlve Udtryk for Nationens Mißti!lid til den Bidden6e
Regjering og udtale Ønsket om ikke blot Personal-, men ogsaa System
forandring; Storthinget fandt hos Statsraadet, hed det i den foreslaaede
Adresse, «ikke den Omhu for de konstitutionelle Principers Gjennem
førelse, ikke den Agtelse for Storthingets konstitutionelle Rettigheder og
den fornuftige Folkevillies Fordringer, hvorved Storthinget sættes istand
til med fuld Fortrøstning og Tillid at bevilge de Midler og indrømme de
Rettigheder, som maa ansees ønskelige.» Forslaget vakte den mest levende
Bevægelse, Proponenterne maatte i en offentlig Erklæring (i Morgbl. No. 120)
udtrykkelig fralægge sig al Tanke paa at ville true med Bevilgnings
negtelser, og særlig mellem Morgenbladet og Rigstidenden (denne talte
endog om «Oprør og Anarki») kom det til en stærk Polemik. Storthinget
besluttede 3 Maj med 70 mod 30 Stemmer at sende Adresseforslaget til
Komitebehandling; under Debatten erklærede Ueland (den eneste af Forslags
stillerne, som gik ind paa Sagens Realitet) det for at være uden Exempel
i de konstitutionelle Stater, at Kongens Raadgivere ikke Ivtte6e til National
forsamlingens bestemt udtalte Ønske og Vilje, navnlig i Principspørgsmaal,
og han fandt, at et saadant Forhold, med stadige Sanktionsnegtelser, i
Længden ikke kunde være ønskeligt. Hattet Oppositionen oprindelig
havde udtalt sig mod Komitebehandling, betragtedes dog Afgjørelsen herom
som en Sejer for Adressens Tilhængere; men den nedsatte Komité, hvori
ingen af Forslagsstillerne fik Sæde, afgav sin Indstilling (der gik ud paa
Forkastelse) saa sent, at den ikke kom til Behandling i Storthinget før
den 25 August, Dagen før dets Opløsning, og enstemmig blev det da
vedtaget ikke at tåge Sagen under Realitetsbehandling. Paa Storthinget
1851 blev Adressespørgsmaalet bragt frem strax den 1 Februar i en privat
Sammenkomst af «en Del af de ivrigste I^rinedßMNnd» (o: Jaabæk, Ueland,
J. Sverdrup, Lerche o. fl.) og Dagen efter behandlet i en noget større
Forsamling, som efter en livlig Diskussjon besluttede at indbyde alle Thing
mNnd til Drøftelse af Spørgsrnaalet. Til dette nye Møde indfandt sig
næsten alle Storthingets Medlemmer, baade Bønder, Embedsmænd og By
borgere; da først ingen her vilde fremtræde som den egentlige Indbyder
til Mødet og forklare dets Hensigt, maatte Ueland tåge Ansvaret og Le
delsen paa sig, hvorefter der opstod en lang og skarp Diskussjon mellem
Ueland, Sverdrup og Lerche paa den ene Side, 3cn^vei^aard og^l. A. Motzfeldt
paa den anden, indtil Mødet tilslut hævedes uden Resultat. Adressesagen
kom fore i Storthinget 3 April, og da J. Sverdrup her antydede Forslag
om en Adresse til Kongen om Regjeringens Sammensætning, talte Ueland
for Forslaget, idet han fremholdt, at der i IleniZneden mellem Stats
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
