Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Welhaven 343
altsaa ved disse Forelæsninger vundet den Erfaring, at Herr Welhaven er i
Besiddelse af den fornødne Dygtighed til at kunne fyldestgjørende besørge de
for Universitetes yngre Studerende nødvendige elementaire Forelæsninger
i Philosophie.» Det praktiske Spørgsmaal var efter Fakultetets Mening
nu, hvorvidt han i sin Lærergjerning havde «lagt en Mangel paa Dygtig
hed for Dagen, som maatte gjøre en fast Ansættelse i det ham midlertidig
åndetroene Lmde6e mindre tilraa6eliF», og dette 3pGl^3maal maatte Fakul
tetet, trods sine begrænsede Erfaringer, besvare benægtende. Med denne
Fakultetets af F. L. Vibe forfattede Udtalelse fulgte yderligere Erklæringer,
mere afgjort til Welhavens Fordel, fra Professorerne Blytt, Hansteen og
Munch, og i Henhold dertil blev han den 19 April 1843 fast udnævnt
til Lektor. «Han er saaledes kommen til Roe,» skrev nu Dunker til
Agerskov (Tilskueren 1893, S. 558—59), «og derved haaber jeg, kan ogsaa
herefter vil tillate andre at have Roe, eller med andre Ord, da hans
Existens er betrygget, vil han tillate andre at existere. Vi omgaaes nu
temmelig meget, da han er hos mig hver Løverdags Aften, da mine Venner
gjerne komme til mig, som de kalde det, i «Kroen». Der er v,’Btnok
endnu noget tilbage hos ham, hvorved han ofte fornærmer; men han er
dog langtfra saa «herrisch», som han har været.» Dunker fandt senere
(ifølge et utrykt Brev fra 1867), at Universitetsstillingen havde stækket
hans Aands Vinger i for høj Grad; «den gav kam Mad, men ikke Næring
til hans Aand og slappede hans Villie- og Handlekraft».
I denne nyvundne rolige Stilling var det, at kan giftede sig med en dansk
Dame, Josephine Angelica Bidoulac. Hendes Fader, Joseph Bidoulac, var
en fransk Emigrant, som havde slaaet sig ned i Danmark, hvor kan ægtede
Mumche Marie Sørensen, og hvor Datteren blev født i Flensborg 5 Novbr.
1812. Midt i 30-Aarene kom hun som Huslærerinde til Drøbak, hvor
hun var omtrent tre Aar, og hvorfra hun ofte kom paa BeBs^ til Professor
Hansteens i Kristiania; her blev Welhaven K^en6t med hende, og han
fandt hos hende Forstaaelse for «sin Kjæmpen og sin Higen» (Saml. Skrif
ter, I. 252). Efter nogle Aars Ophold i Danmark kom kun i 1844 atter
til Norge, denne Gang for at være Lærerinde hos Justitiarius Lasson i
Kristiania. «Hun har,» skrev Chr. Hansteen 8 Novbr. 1844 til H. C.
Ørsted (Breve fra og til H. C. Ørsted, 11. 216), «tiltrukket sig den al
min6eli^e OpmNlk3omke6 og Interesse her i Christiania. En stor Dccl
ville undervises af hende, Alle ville underholdes af hende, Alle beile til
hendes Venskab og søge Raad og Trøst hos hende.» Om Vinteren blev
AVelhaven forlovet med hende, og ved Efterretningen herom skrev H. C.
Ørsted til hende 25 April 1845 (Breve fra og til H. C. Ørsted, 11. 275):
«De har fundet en Mand, hvis Geni har vundet ham en uvisnelig Krands,
og som sikkert vil vedblive at lægge nv Ære til den erkverve6e. Det
huuslige Liv, hvori han nu indtræder, er saa langt fra at lægge nogen
Hindring for hans aandelige Virksomhed, at det meget mere vil omgive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
