Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland
400
fremragende Opdragere, han saaledes fik (Cam. Colletts Skrifter 1. 44—48).
Heldigvis havde Faderen flittigt Tilsyn med Undervisningen og overtog
ogsaa selv enkelte Fag; desuden vogtede han med yderlig Strenghed over
Børnenes Opførsel og navnlig «alt, kvad der hørte til det udvortes De
korum» (/. c. I. 37). Han kavde Barnekammeret li^e udenfor sine egne
Værelser, saa han stadig kunde føre personlig Opsigt; han tillod gjerne
Leg og kunde aldrig faa for meget af Sang; men «al Bte>) eller anden
Disharmoni blev øjeblikkelig stanset ved et Tegn indenfra» (/. c. I. 38).
Børnene nøjede sig imidlertid ikke med Stuelivet, men hengav sig ogsaa
— og sikkerlig Henrik ikke mindst — til «en utrøttelig Turnlen ude,
hvortil det smukke, men meget farlige Terræn fristede dem» (/. c. I. 66);
særlig indbød Elvene paa alle Kanter til dristig Idræt, og gjennem al
den vovsomme Leg udvikledes behændige, haardføre Legemer. En stor
Rolle i Prestegaardsbørnenes Liv spillede den Barnepige, som strax ester
Ankomsten til Ejdsvold kom i Familjens Tjeneste og tjente den trofast
i en Række Aar, — Lisbeth Maria. «Et merkeligt Menneske, en fin,
poetisk anlagt Natur, var denne Lisbeth Maria», siger Camilla kollett
(Aftpst. 1890, No. 684). «Hun forecie os Vsrn med en Masse, dengang
endnu tildels ukjendte Sagn og Eventyr, kvoraf flere findes i Asbjørnsens
Samling. Ogsaa med «Tusind og en Nat» gjorde vi først Bekjendtskab
gjennem hende.» (Jfr. Camilla Colletts Skrifter, I. 208—9).
I 1 81 9 blev Henrik sendt til Kristiania for at gaa paa Kathedral
skolen, og han kom først i Huset hos Generalmajor Benoni Aubert (se ovfr.
I. 129—^Zo), som var gift med hans Moders Søster; hans otte Aar ældre
Fætter Johan Aubert (se I. 131), allerede dengang konstitueret Adjunkt ved
Kathedralskolen, «antog sig ham med Raad, Vejledning og Tilsyn under
hans Skolegang» (Vidar 1889, S. 762). «En rastløs og urolig Aand udvik
lede sig mere og mere», beretter hans Fader fra denne Tid (1. c), og det
kom for Dagen paa mange Maader. - Han følte sig snart under en altfor
stiv Tvang i sin militære onkei3 Hus, og efter et Par Aars Forløb opnaaede
kan sin Faders Tilladelse til at leje Logi ude i Byen (hos en Høker i
Lakkegaden), hvorved han fik Adgang til endnu som Skolegut at nyde
det frie Studenterlivs Tillokkelser; «et Par bergensiske Studenter i mit
Logi,» har han selv fortalt (Saml. Skr. VIII. 501), «gav mig gratis Under
visning i at drikke Stærktøl i store Kvantiteter og i at rsze I^odak, samt
i flere Studenternetheder — jeg veed ikke een undtagen.» Af hans
Lærere paa Skolen synes ingen at have øvet nogen særlig Indflydelse
paa kam *), og uagtet han efter en Skolekamerats Vidnesbyrd «allerede
som Dreng var erkjendt som et opvakt Hoved» (H. Lassen, Wergeland
*) Om Kristiania Kathedralskoles Lærere ved denne Tid kan henvises til Morgbl. 1902, No. 521
af Kristofer Lassen, No. 548 og 622 af D. T.[hrap].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
