Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland 415
det kom ogsaa om 3ommeren 1828 til voldsomme mundtlige Sammenstød
(Saml. Skrifter, VIII. 513— 14); Praém søgte som Overjæger Lic’s Sag
fører i Gardermo-Processen fra Oktbr. 1829 at chikanere Wergeland paa
alle Maader s/. c, S. 537—38; norsk Hist. Tidsskr., 4. R., 11. 200 ved
D. Thrap), og Wergeland morede sig i Julen 1830 med at sende epigram
matiske Udfald malede paa et Træbræt til sin Modstander paa Mork
(Skill.-Mag. 1 89 1, 3. 770, Anm.; Storth.-Forhand. 1845, VIII. 272). Tu
slut blev der Søgsmaal og Kontrasøgsmaal Vaaren 1831, begge Parter
fik fri Sagførsel, og Processen vårede helt til 1843. Ved Underretsdom
af 7 April 1834, afsagt ved Prokurator Paul Nilson som Sættedommer,
blev Parternes gjensidige injurierende Beskyldninger mortificerede, Sagens
Omkostninger paalagt Statskassen, og Wergeland dømt til at betale en
Mulkt paa. 3003 00 Spd. Begge Parter appellerede Dommen; Wergeland til
bød rigtignok strax efter sin Modpart at akkviescere ved Underrettens
Kjendelse, men forgjæves, og Sagen gik sin langsomme Gang for Akers
hus Stiftsoverret, indtil denne ved Dom af 27 April 1840 stadfæstede
Underrettens Mortifikationsdom og nedsatte Wergelands Mulkt til 100 Spd.,
men samtidig paalagde ham 500 Spd. i Salarier og desuden de øvrige
Sagsomkostninger ved Underretten, som om Sagen ikke kavde været bene
ficieret; Sagens Omkostninger for Overretten ophævedes. Praém appel
lerede videre til Højesteret, hvor Fr. Stang førte Sagen for ham; men
da Sagen den 21 Septbr. 1843 skulde foretages, anmeldte Advokat Stang,
at den var forligt, og den følgende Dag indkom Parternes Paategning
om Forliget. Ifølge dette gik Wergeland md paa at betale Sagsomkost
ningerne med ialt noget over 800 Spd.
Meget Arbejde og megen Strid optog saaledes Henrik Wergeland i
hans Ejdsvolds-Tid, Men hans Liv kavde oA3aa sine talrike Fornøjelser.
Allerede som Student fik han istand 17-Maj-Fester i L^dßvold (H. Tøns
ager, Barndoms- og ungdomsminder om Wergeland, 3. 100—112), og
den første af Festene til Fædrenes Minde blev holdt der ekter hans Ini
tiativ den 29 Septbr. 1834 (/. c, 3. 37—43). Hyppig hentede han
Gjester hjem til Prestegaarden, og særlig trak han did alslags øldisen
dinger, saaledes en fransk Kaptejn A. Montbar, som i Januar 1832 etter
det polske Oprør havde taget sin Tilflugt til Kristiania, hvor han senere
ernærede sig ved Privatundervisning og lign. (/. c, S. 12—22; jfr. et
fransk 17-Maj-Digt af kam i Morgbl. 1832, No. 138), og en engelsk Stu
dent, senere bekjendt NtknoZraf og Sprogmand R. G. Latham, som fra
Sommeren 1833 opholdt sig ni Maaneder i Kristiania i Studieøjemed og
derunder tre Gange besøgte Ejdsvolds Prestegaard (Camilla Colletts Skrifter,
I. 139—414 1 Breve fra Wergeland, udg. af Lassen, S. 92—93; R. G
Latham, Norway and the Norwegians, I. 133- 62, 225—35 og 11. 221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
