Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Første stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Å en forslagen mand, svarte jeg, et dygtig forretningshode,
agent for alt mulig, tyttebær på Kina, fjær og dun fra Rus-
land, huder, træmasse, skriveblæk ....
Hehe, det var da fan! avbrøt oldingen i høi grad oplivet.
Dette begyndte å bli interessant. Situationen løp av med mig
og den ene løgn efter den andre opstod i mit hode. Jeg satte
mig igjen, glemte avisen, de mærkelige dokumenter, blev ivrig
og faldt den anden i talen. Den lille dværgs godtroenhet gjorde
mig dumdristig, jeg vilde lyve ham hensynsløst fuld, slå ham
storslagent av marken.
Om han hadde hørt om den elektriske salmebok som Hap-
polati hadde opfundet?
Hvad elék....?
Med elektriske bokstaver som kunde lyse i mørke! Ft aldeles
storartet foretagende, millioner kroner i bevægelse, støperier og
trykkerier i arbeide, skarer av fast lønnede mekanikere syssel-
sat, jeg hadde hørt si syv hundrede mand.
Ja er det ikke som jeg sier! sa manden stille. Mere sa han
ikke; han trodde hvert ord jeg fortalte og faldt allikevel ikke
i staver. Det skuffet mig en smule, jeg hadde ventet å se ham
forvildet av mine påfund.
Jeg opfandt endnu et par desperate løgne, drev det til ha-
zard, ymtet om at Happolati hadde været minister i ni år i
Persien. De har det kanske ikke på anelsen hvad det vil si
å være minister i Persien? spurte jeg. Det var mere end konge
her, eller omtrent som sultan, om han visste hvad det var. Men
Happolati hadde klaret det hele og aldrig ståt fast. Og jeg
fortalte om Ylajali, hans datter, en fé, en prinsesse som hadde
tre hundrede slavinder og lå på et leie av gule roser; hun var
det skjønneste væsen jeg hadde set, jeg hadde Gud straffe mig
aldrig oplevet maken til syn i mit liv!
Så, hun var så vakker? ytret den gamle med en fraværende
mine og så ned i marken.
Vakker? Hun var deilig, hun var syndig søt! Øine som rå-
silke, armer av rav! Bare et enkelt blik av hende var forførende
som et kys og når hun kaldte på mig jog hendes stemme mig
som en stråle av vin like ind i hjærtet. Hvorfor skulde hun
ikke være såpas deilig? Tok han hende for et regningsbud eller
for noget i brandvæsenet? Hun var simpelthen en himlens her-
lighet, skulde jeg si ham, et æventyr.
Jaja, sa manden litt betuttet.
Hans ro kjedet mig; jeg var blit ophidset av min egen
stemme og talte i fuldt alvor. De stjålne arkivsaker, traktaten
med en eller anden fremmed magt var ikke mere i min tanke;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
