Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Første stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
| de tider var Gudskjelov over! Det var et tilbakelagt stadium,
en ond drøm; fra nu av gik det opad!
Imidlertid var det grønne sengetæppe mig til besvær; jeg
kunde heller ikke være bekjendt å bære en slik pakke under
armen midt for alle folks øine. Hvad måtte man mene om mig?
| Og jeg gik og tænkte mig om efter et sted hvor jeg kunde få
| det forvaret indtil videre. Da faldt det mig ind at jeg kunde
gå bort til Semb og få det indpakket i papir; det vilde straks
se bedre ut og det var ikke længer nogen skam å bære det.
Jeg trådte ind i butiken og fremførte mit ærend for en av
betjentene.
Han så først på tæppet, derefter på mig; det forekom mig
at han i sit stille sind trak litt ringeagtende på akslerne da
han mottok pakken. Det støtte mig.
Død og pine, vær litt forsigtigl! ropte jeg. Det er to dyre
glasvaser indi; pakken skal til Smyrna.
Det hjalp, det hjalp storartet. Manden bad i hver bevægelse
han gjorde om forlatelse for at han ikke straks hadde anet
. vigtige ting inde i tæppet. Da han var færdig med indpaknin-
gen takket jeg ham for hjælpen som en mand som tidligere
hadde sendt kostbare saker til Smyrna; han åpnet endog døren
for mig da jeg gik.
Jeg gav mig til å vandre om blandt menneskene på Stor-
torvet og holdt mig helst i nærheten av de koner som hadde
potteplanter å sælge. De tunge, røde roser som ulmet blodige
og rå i den fugtige morgen gjorde mig begjærlig, fristet mig
syndig til å rapse en, og jeg spurte om prisen på den bare
for å ha lov til å komme den så nær som mulig. Fik jeg
penger tilovers vilde jeg kjøpe den, det fik gå hvordan det
vilde; jeg kunde jo nok spare ind litt hist og her i min leve-
måte for å komme op i balance igjen.
Klokken blev ti og jeg gik op i bladet. Saksen gjennemroter
endel gamle aviser, redaktøren er ikke kommet. På opfordring
avleverer jeg mit store manuskript, later manden ane at det
er av mere end almindelig vigtighet og lægger ham indstæn-
dig på minde å la redaktøren få det i sin egen hånd når han
kom. Jeg vilde så selv avhente besked senere på dagen.
Godt! sa Saksen og begyndte igjen på sine aviser.
Jeg syntes at han tok det litt for rolig, men sa intet, nikket
bare litt likegyldig til ham med hodet og gik.
Nu hadde jeg tiden for mig. Om det bare vilde klarne op!
Det var et rent elendig veir, uten vind og uten friskhet; da-
merne brukte for sikkerhets skyld paraplyer og herrernes uld-
luer så komiske og triste ut. Jeg gjorde atter et slag bortover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
