Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Første stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
så længe inden jeg gjorde en kapitalsynd, en utilgivelig synd,
for hvilken Gud i sin retfærdighet måtte støte mig ned....
Jeg forstærket min gang, drev det til værre og værre fart,
gjorde pludselig venstre om og kom ophidset og sint ind i en
lys, dekoreret port. Jeg stanset ikke, gjorde ikke et sekunds
ophold; men portens hele eiendommelige utstyr trængte øØie-
blikkelig ind i min bevissthet, hver ubetydelighet ved dørene,
dekorationerne, brolægningen stod klart for mit indre blik idet
jeg sprang opover trapperne. Jeg ringte hæftig på i anden
etage. Hvorfor skulde jeg netop stanse i anden etage? Og
hvorfor netop gripe til denne klokkestræng som var længst
borte fra trappen?
En ung dame i grå dragt med sort pynt kom og lukket op;
hun så en liten stund forbauset på mig, derpå rystet hun på
hodet og sa:
Nei vi har ikke noget idag. Og hun gjorde mine til å ville
lukke døren.
Hvorfor hadde jeg også dumpet op i det med dette men-
neske? Hun tok mig uten videre for en tigger og jeg blev kold
og rolig med ett. Jeg tok hatten av og gjorde et ærbødig bukk,
og som om jeg ikke hadde hørt hendes ord sa jeg ytterst høflig:
Jeg ber Dem undskylde, frøken, at jeg ringte så hårdt, jeg
kjendte ikke klokken. Her skal være en syk herre som har
averteret efter en mand til å trille sig i en vogn?
Hun stod en stund og smakte på dette løgnagtige påfund
og syntes å bli tvilrådig i sine meninger om min person.
Nei, sa hun tilsist, nei her er ingen syk herre.
Ikke det? En ældre herre, to timers kjørsel om dag, firti
øre timen?
Nei.
Så ber jeg igjen om undskyldning, sa jeg; det er kanske i
første etage. Jeg vilde for tilfældet bare ha anbefalet en mand
som jeg kjender og som jeg interesserer mig for. Mit navn er
Wedel-Jarlsberg. — Og jeg bukket igjen og trådte tilbake. Den
unge damen blev blussende rød, i sin forlegenhet kunde hun
ikke komme av flækken, men stod og stirret efter mig idet jeg
gik nedover trapperne.
Min ro var vendt tilbake og mit hode var klart. Damens
ord om at hun intet hadde å gi mig idag hadde virket på
mig som en kold styrt. Så vidt var det kommet at hvemsom-
helst kunde peke på mig i sin tanke og si til sig selv: Der
går en tigger, en av dem som får sin føde langet ut gjennem
entrédørene hos folk!
I Møllergaten stanset jeg utenfor en beværtning og snuset til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
