Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Andet stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Jeg kom ind i butiken og spurte efter chefen; man viste mig
ind i hans kontor. Der sat manden, smuk, klædt efter moten,
og gjennemså papirer.
Jeg stammet en undskyldning og frembar mit ærend. Tvun-
gen av trang til å henvende mig til ham .... Skulde ikke vare
ret længe, før jeg skulde betale det tilbake.... Når jeg fik
honoraret for min avisartikel .... Han vilde gjøre mig så stor
en velgjærning....
Endnu mens jeg talte vendte han sig til pulten og fortsatte
sit arbeide. Da jeg var færdig så han påskrå hen imot mig,
rystet sit smukke hode og sa: Neil Bare nei. Ingen forklaring.
Ikke et ord.
Mine knæ skalv voldsomt og jeg støttet mig mot den lille
polerte skranke. Jeg fik forsøke en gang til. Hvorfor skulde
netop hans navn falde mig ind da jeg stod langt nede i Vater-
land? Det slet nogen ganger i min venstre side og jeg begyndte
å svede. Hm. Jeg var virkelig høist forkommen, sa jeg, tem-
melig syk desværre; det vilde sikkert ikke gå mere end et par
dager før jeg kunde betale det tilbake. Om han vilde være
så snil?
Kjære mand, hvorfor kommer De til mig? sa han. De er
mig et fuldstændig X, løpen ind fra gaten. Gå til bladet hvor
man kjender Dem.
Men bare for iaften! sa jeg. Redaktionen er allerede stængt
og jeg er meget sulten nu.
Han rystet vedholdende på hodet, vedblev å ryste det en-
dog efter at jeg hadde grepet fat i låset.
Farvel! sa jeg.
Det var ikke noget høiere fingerpek, tænkte jeg og smilte
bittert; så høit kunde også jeg peke når det kom an på det.
Jeg slet mig frem det ene kvartal efter det andre, nu og da
hvilte jeg et øieblik på en trappe. Når jeg bare ikke blev an-
holdt! Rædselen for cellen forfulgte mig hele tiden, lot mig
slet ikke i fred; hver gang jeg så en konstabel i min vei tuslet
jeg ind i en sidegate for å undgå å møte ham. Nu tæller
vi et hundrede skridt, sa jeg, og forsøker vor lykke igjen! En-
gang blir det vel en råd....
Det var en mindre garnhandel, et sted jeg aldrig tidligere
hadde betrådt. En enkelt mand indenfor disken, kontor in-
denfor med porcellæns skilt på døren, pakkede hylder og borde
i lang række. Jeg ventet til den siste kunde hadde forlatt
butiken, en ung dame med smilehuller. Hvor hun så lykkelig
ut! Jeg vilde ikke prøve å gjøre indtryk på hende med min
knappenål i frakken, men vendte mig bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
