Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Tredje stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
boulevardløver som ikke engang slog vrak på sjømandskoner,
tykke Kutorvets marihøner som faldt ned i det første det bedste
portrum for en seidel øl! Hvilke sirener! Plassen ved deres side
var endnu varm efter en brandkonstabel eller en staldkar fra
siste nat; tronen var altid like ledig, like vidåpen, værsgod,
stig op! .... Jeg spyttet langt bortover fortauget uten å be-
kymre mig om at det kunde træffe nogen, var sint, opfyldt av
foragt for disse mennesker som gnidde sig opover hverandre
og parret sig sammen midt for mine øine. Jeg løftet mit hode
og følte med mig selv velsignelsen av å kunne bevare min
sti ren.
Ved Stortingsplass møtte jeg en pike som stirret meget stivt
på mig idet jeg kom på siden av hende.
Godaften! sa jeg.
Godaften! Hun stanset.
Hm. Om hun var ute og gik så sent? Var det nu ikke litt
risikabelt for en unge dame å gå på Karl Johan på denne tid
av døgnet! Ikke? Ja men blev hun da aldrig tiltalt, forulempet,
jeg mener rent ut sagt bedt om å gå med hjem?
Hun stirret forundret på mig, undersøkte mit ansigt, hvad
jeg vel kunde mene med dette. Så stak hun pludselig hånden
ind under min arm og sa:
Så gik vi da!
Jeg fulgte med. Da vi hadde gåt nogen skridt forbi drosch-
erne stanset jeg op, gjorde min arm fri og sa:
Hør, min ven, jeg eier ikke en øre. Og jeg belaget mig på
å gå min vei.
I førstningen vilde hun ikke tro mig; men da hun hadde
fåt føle efter i alle mine lommer og intet fandt blev hun
ærgerlig, kastet på hodet og kaldte mig en tørfisk.
Godnat! sa jeg.
Vent litt! ropte hun. Er det guldbriller De har?
Nei.
Ja så gå pokker ivold med Dem!
Og jeg gik.
Litt efter kom hun Iøpende efter mig og ropte på mig påny.
De kan være med mig allikevel, sa hun.
Jeg følte mig ydmyget av dette tilbud fra en stakkars gate-
tøs og jeg sa nei. Det var desuten sent på nat og jeg skulde
et sted hen; hun hadde heller ikke råd til slike opofrelser.
Jo nu vil jeg ha Dem med.
Men jeg går ikke med på den måten.
De skal naturligvis til en anden, sa hun.
Nei, svarte jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
