Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Tredje stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
før, stampet i gaten og svælget rasende ned igjen hvad som
vilde op — forgjæves! Jeg sprang tilsist ind i et portrum, for-
overbøiet blind av vand som sprængtes ut i mine øine, og
tømte mig igjen.
Jeg blev forbitret, gik bortover gaten og gråt, bandte de
grusomme magter hvem de end var som forfulgte mig så, svor
dem ned i helvedes fordømmelse og evige kval for deres ussel-
het. Det var liten ridderlighet hos magterne, virkelig nokså
liten ridderlighet, måtte man si! ..... Jeg gik bort til en mand
som stod og glante ind gjennem et butiksvindu og spurte ham
i største hast hvad man efter hans mening skulde by en mand
som hadde sultet i lang tid. Det gjaldt livet, sa jeg, han tålte
ikke bif.
Jeg har hørt si at mælk skal være bra, kokt mælk, svarer
manden ytterst forundret. Hvem er det forresten De spør for?
Tak! Tak! sier jeg. Det kan hænde at det er nokså bra det,
kokt mælk.
Og jeg går.
| Nu hendte det noget forunderlig. Utenfor min port, lænet
op til gaslykten og midt i lyset fra denne, står et menneske
som jeg skimter allerede på lang avstand, — det er den sort-
klædte dame igjen. Den samme sortklædte dame fra de tid-
ligere aftener. Det var ikke til å ta feil av, hun hadde møtt
op på selvsamme sted for fjerde gang. Hun står aldeles
urørlig.
Jeg finder dette så besynderlig at jeg uvilkårlig sagtner mine
skridt; i dette øieblik er mine tanker i god orden, men jeg
€r meget ophidset, mine nerver er optirret av det siste måltid.
Jeg går som sædvanlig like forbi hende, kommer næsten til
porten og er i færd med å træde indenfor. Da stanser jeg.
Jeg får med ett en indskytelse. Uten å gjøre mig nogen rede
for det vender jeg mig om og går like bort til damen, Jeg ser
hende ind i ansigtet og hilser:
Godaften, frøken!
Godaften! svarer hun.
- Undskyld, søkte hun efter noget? Jeg hadde lagt mærke til
hende før; om jeg kunde være hende behjælpelig på nogen
måte? Ber så meget om undskyldning forresten.
Ja, hun visste ikke rigtig....
Det bodde ingen indover denne port foruten en tre, fire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
