Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Tredje stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
å skumre litt stod jeg op av sengen og begyndte å pusle
omkring i værelset. Jeg prøvet mig frem med små, forsigtige
skridt, passet på å holde likevægten og sparte så meget som
mulig mine føtter. Jeg led ikke meget og jeg gråt ikke; jeg
var i det hele tat ikke trist, jeg var tværtimot velsignet til-
freds; det faldt mig ikke ind netop da at nogen ting kunde
være anderledes end den var.
Så gik jeg ut.
Det eneste som plaget mig en smule var trods min kvalme
for mat allikevel sulten. Jeg begyndte å føle en skammelig
appetit igjen, en indre glupende matlyst som det stadig blev
værre og værre med. Det gnaget ubarmhjærtig i mit bryst, be-
dreves et tyst, underlig arbeide derinde. Det kunde være et
snes bitte små fine dyr som la hodet på den ene siden og
gnaget litt, la derpå hodet på den andre siden og gnaget litt,
lå et øieblik aldeles stille, begyndte igjen, boret sig ind uten
støi og uten hast og efterlot tomme strækninger overalt hvor
de for frem....
Jeg var ikke syk, men mat, jeg begyndte å svede. Jeg tænkte
mig bort på Stortorvet for å hvile litt; men veien var lang
og besværlig; endelig var jeg da næsten fremme, jeg stod på
hjørnet av Torvet og Torvgaten. Sveden randt ned i mine øine,
dugget mine briller og gjorde mig blind, og jeg var netop
stanset for å tørke mig av en smule. Jeg mærket ikke hvor
jeg stod, jeg tænkte ikke over det: Larmen omkring mig var
frygtelig.
Pludselig lyder et rop, et koldt, skarpt varsku. Jeg hører
dette rop, hører det meget godt, og jeg rykker nervøst til
siden, gjør et skridt så hurtig mine dårlige ben kan bevæge
sig. Et uhyre av en brødvogn stryker mig forbi og streifer
min frak med hjulet; hadde jeg været litt hurtigere vilde jeg
ha gåt aldeles fri. Jeg kunde kanske ha været litt hurtigere,
bitte litt hurtigere, hvis jeg hadde anstrængt mig; det var ingen
råd med det, det gjorde ondt i min ene fot, et par tær blev
maset; jeg følte at de likesom krøllet sig sammen inde i skoen.
Brødkjøreren holder hestene ind av alle kræfter; han vender
sig om på vognen og spør forfærdet hvordan det gik. Jo det
kunne gåt langt værre .... det var vel kanske ikke så farlig ....
jeg trodde ikke at det var nogen ting knust .... Å jeg berr....
Jeg drev bort til en bænk det forteste jeg kunde; disse mange
mennesker som stanset op og glodde på mig hadde gjort mig
flau. Egentlig var det ikke noget dødsstøt, det var gåt for-
holdsvis heldig når ulykken endelig skulde være ute. Det
værste var at min sko var trykket istykker, sålen révet løs på
7 — Hamsun: I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
