Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
II
Om kvælden den samme dag hændte det at Nagel med ett
kom til å træffe sammen med Minutten. Det blev en kjede-
lig og endeløs samtale dem imellem, en samtale som varte godt
og vel tre timer.
Det hele gik således til fra først til sist:
Johan Nagel sat inde i hotellets kafé og holdt en avis i
hånden da Minutten kom ind. Det sat også nogen flere men-
nesker omkring bordene, deriblandt en tyk bondekone med et
sort og rødt strikketørklæ over akslerne. Minutten lot til å være
kjendt av alle; han hilste høflig til høire og venstre da han
kom ind, men blev mottat med høie rop og latter. Selv bonde-
konen reiste sig og vilde danse med ham.
Ikke idag, ikke idag, sier han undvikende til konen, og der-
med går han like bort til værten og henvender sig til ham
med luen i hånden:
Jeg har båret kullene op i kjøkkenet og så er det vel ikke
mere i dag?
Nei, svarer værten, hvad mere skulde det være?
Nei, sier Minutten også og træder spakferdig tilbake.
Han var ganske ualmindelig styg. Han hadde rolige, blå
øine, men utstående, uhyggelige fortænder og en ytterst for-
vreden gang fordi han hadde en legemsfeil. Hans hår var
temmelig gråt; skjægget derimot var mørkere, men så tyndt
at ansigtet overalt skinnet igjennem. Denne mand hadde en-
gang været sjømand, men levet nu hos en slægtning som hadde
en liten kulhandel nede ved bryggerne. Han så sjælden eller
aldrig op fra gulvet når han talte med nogen.
Man ropte på ham borte ved et av bordene, en herre i grå
sommerklær vinker ivrig til ham og viser ham en ølflaske.
Kom og få et glas brystmælk. Desuten vil jeg se hvorledes
det klær Dem å være uten skjæg, sier han.
Ærbødig, med luen fremdeles i hånden og med krummet
ryg nærmer Minutten sig bordet. Da han kom forbi Nagel
hilste han særskilt til ham og bevæget læberne ganske lite. Han
stiller sig op foran den grå herre og hvisker:
Ikke så høit fuldmægtig, jeg ber Dem. De ser her er frem-
mede tilstede.
Men Herregud, sier fuldmæktigen, jeg vilde bare by Dem et
glas øl jo. Og så kommer De her og skjælder mig ut for å
tale for høit.
Nei De misforstår mig og jeg ber om undskyldning. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
