Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Så. Ja det var jo smukt av ham .... Å hør, De vet ikke
hvad man flaget for her i byen for nogen dager siden? |
For nogen dager siden? Lat mig se, var det for vel en uke
siden? Så var det for frøken Kiellands forlovelse, Dagny Kiel-
lands forlovelse. Å ja den ene efter den andre forlover sig og
gifter sig og reiser bort. Jeg har venner og bekjendte snartsagt
over det hele land nu og det er ingen av dem jeg ikke vilde
møte igjen. Jeg har set dem leke og gå på skolen og konfirmeres
og bli voksne allesammen. Dagny var bare tre og tyve år og
hun var hele byens barn. Hun var også pen. Hun blev forlovet
med løitnant Hansen som i sin tid foræret mig denne selv-
samme lue som jeg har her. Han er også herfra.
Har denne frøken Kielland lyst hår?
Ja hun har lyst hår. Hun er usædvanlig vakker og allesammen
var glade i hende.
Jeg har nok set hende borte ved præstegården. Pleier hun å
gå med en rød parasol?
Akkurat! Det er heller ingen anden som har en rød parasol
her såvidt jeg vet. De har set hende hvis De har set en dame
med en tyk gul flætte nedover ryggen. Hun er ikke lik nogen
anden her omkring. Men De har kanske ikke talt med hende
endda?
Jo kanske også talt med hende. — Og Nagel lægger tanke-
fuldt til for sig selv: Var dét frøken Kielland!
Ja men ikke ordentlig, De har kanske ikke hat en længere
samtale med hende? Det har De tilgode. Hun ler høit når hun
finder noget morsomt og hun kan også ofte le av næsten ingen
ting, for hun er så glad. Hvis De snakker med hende skal De se
hvorledes hun lytter opmærksomt til det De sier, like til De er
færdig, så svarer hun på det. Men når hun svarer blir hun
gjærne rød i kinderne. Det er så, det stiger hende til hodet;
jeg har lagt mærke til det ofte når hun har talt med nogen
hun blir meget vakker. Med mig er det derimot en anden
sak, mig passiarer hun med når det træffer sig og gjør ingen
omstændigheter med det. Jeg kunde således gå til hende på
gaten og hun vilde stanse og række mig hånden selv om hun
hadde det travelt. Hvis De ikke tror det kan De bare lægge
mærke til det engang.
Jeg tror det gjærne. De har altså en god veninde i frøken
Kielland?
På den måten naturligvis at hun idelig bærer over med mig.
På anden måte kan det jo ikke være. Jeg er nu og da på præste-
gården når jeg blir buden, og såvidt jeg har kunnet forstå har
jeg heller ikke været uvelkommen endog når jeg har gåt dit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
