Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
såsnart han fik øie på Nagel skiftet han den over i høire hånd
og begyndte å svinge med den. Begge to gik hverandre lang-
somt imøte. Han hadde ikke stok da jeg møtte ham for litt
siden, sa Nagel til sig selv. Den er ikke ny; han har ikke kjøpt
den, men lånt den. Det er en spanskrørstok.
Da de var kommet på siden av hverandre stanset fuldmæg-
tigen; Nagel stod også med ett stille; de stanset begge to næsten
samtidig. Så skubbet Nagel på sin fløiels lue som for å klø sig
i nakken og satte den igjen på; fuldmægtigen satte derimot sin
stok hårdt ned i gatestenene og lænet sig tilbake på den. Han
stod således i nogen sekunder og sa fremdeles ikke noget. Plud-
selig rettet han sig op, vendte Nagel ryggen og gik sin vei. Nagel
så tilsist hans ryg forsvinde om barberens hjørne.
Dette stumme optrin foregik i flere menneskers påsyn. Blandt
andre hadde en mand som solgte lotterisedler på en rullema-
skine set det hele. Litt bortenfor ham sat en mand som handlet
med gipsfigurer og denne mand hadde også iagttat det under-
lige optrin; Nagel gjenkjendte i gipseren en av de gjæster som
hadde overværet scenen i kaféen kvælden forut og som senere
tok hans parti overfor værten.
Da Nagel for anden gang kom op på kirkegården stod alle-
rede præsten og holdt tale. Der var sort av folk. Nagel gik bort
til graven, men slog sig ned for sig selv på en stor, ny marmor-
plate som bar følgende indskrift: «Vilhelmine Meek. Født 20de
mai 1873, død 16de februar 1891». Der stod intet mere. Platen
var splinterny og torven den hvilet på netop tilklappet.
Nagel vinket en smågut til sig.
Ser du den mand der borte, han i den brune frakken? spurte
han.
Ja han med kasketluen? Det er Minutten.
Gå og be ham komme hit.
Og gutten gik.
Da Minutten kom reiste Nagel sig op, rakte ham hånden
og sa:
8 Goddag, min ven. Det glæder mig å se Dem igjen. Har De
fåt frakken?
Frakken? Nei ikke endnu. Men jeg får den nok, svarte Mi-
nutten. Må jeg ikke takke Dem så meget for igår — og tak for
alt! Jaja, idag begraver vi da Karlsen! Å ja, i Guds navn, vi får
finde os i det.
De satte sig på den nye marmorplaten begge to og talte sam-
men. Nagel tok en blyant op av lommen og begyndte å skrive
på platen.
Hvem er det som ligger begravet her? spurte han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
