Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Doktoren kom ham tilhjælp og sa:
Ja det er altså et slags hallucination som ....
Nei om forlatelse, svarte han. Jo gjærne det forresten; hvor-
for ikke? Det kommer ikke an på hvad De kalder det. Jeg
har været deilig bergtagen i hele dag, enten det nu er hallucina-
tion eller ei. Det begyndte imorges mens jeg endnu lå i sengen.
Jeg hørte en flue summe, dette var min første bevisste forestil-
ling efter at jeg våknet; dernæst så jeg solen sive ind gjennem
et hul i gardinet og med ett slag var en fin, lys stemning opståt
i mig. Jeg fik en fornemmelse av sommer i min sjæl, tænk Dem
en bløt susen i græsset, og at denne susen går gjennem Deres
hjærte. Hallucination, — ja det var det nok, det vet jeg ikke;
men læg mærke til at jeg måtte ha været i en viss given tilstand
av mottakelighet, at jeg hørte fluen netop i det rette øieblik,
at jeg i dette øieblik trængte netop den sort og så meget lys,
altså bare én stråle sol fra et hul i gardinet, og så videre. Men
da jeg senere stod op og gik ut så jeg først en smuk dame i et
vindu — dermed så han hen på frøken Andresen som slog
øinene ned — dernærst så jeg et stort antal skibe, så en liten pike
som holdt en kat i armene, og så videre, altsammen ting som
gjorde hver sit indtryk på mig. Litt efter gik jeg ind i skogen
og det var der jeg fik se båten og halvmånen, bare ved å ligge
på ryggen og glane op i himlen.
Damerne lo fremdeles; doktoren syntes også å skulle smittes
av deres fnisen, han sa med et smil:
Og det var altså med en sølvangel De fisket?
Ja med en sølvangel.
Hahaha.
Da steg pludselig blodet op i Dagny Kiellands ansigt og
hun sa:
Jeg kan så godt forstå, at en slik forestilling .... Jeg kan
for min part så tydelig se båten og seilet, denne blå halvmåne
.. og tænk, en hvit sølvangel sådan ned gjennem vandet!
Jeg synes det er vakkert.
Mere kunde hun ikke si, hun stammet og stod fast; hun så
ned mot jorden.
Nagel befridde hende straks:
Ikke sandt? Jeg sa også med én gang til mig selv: pas på,
dette er en hvit drøm, et varsel. Det skal være dig en påmin-
delse: fisk med rene angler, med rene angler! De spurte, doktor,
om jeg spiller? Jeg spiller ikke, slet ikke; jeg trækker en violin-
kasse med, men det er ikke engang en violin i den, kassen er
fuld av skittentøi desværre. Jeg synes bare det vilde se så godt
ut å ha en violinkasse med blandt kufferterne, det var derfor
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
