Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
fattelig, langsom og evigvarende; å hvor den varer evig; hans
pose blir aldrig tom! De skulde ha set hvorledes han fordeler
sine bemærkninger rundt om i salen, litt til den jærnhandler
her, litt til den bundtmaker der, hvorledes han i den grad vet
hvad han taler om at han synes å værdsætte sine ord til en
krone pr. stykke. Jo det er da virkelig et morsomt syn! Glad-
stone er nemlig ridder av den uomtvistelige ret og det er dens
sak han hævder. Det kunde aldrig falde ham ind å gjøre vild-
farelsen nogensomhelst indrømmelse. Det vil si: når han vet
at retten er på hans side, så er han skånselløs i å bruke den,
holde den frem, hæve den tilveirs, la den vaie for tilhørernes
øine, for å gjøre motstanderne tilskamme. Hans moral er av
sundeste og varigste slag, han arbeider for kristendommen, for
humanismen og for civilisationen. Om nogen bydde den mand
så eller så mange tusen pund for å frelse en uskyldig anklaget
kone fra skafottet så vilde han frelse konen, vise pengene til-
bake med foragt og bakefter ikke regne sig det til fortjeneste.
Aldeies ikke; han ville ikke regne sig det til fortjeneste; det slags
mand er han. Han er en utrættelig kjæmper og er idelig påfærde
for å gjøre godt på vor klode, aksler daglig sit skind for retten,
sandheten og Gud. Og for nogen slag vinder han ikke! To og
to er fire, sandheten har seiret, æren er Guds! .... Nu, Glad-
stone kan stige høiere end til to og to; jeg har hørt ham i en
budgetdebat påvise at sytten ganger tre og tyve er tre hundrede
og en og niti, og han seiret knusende, seiret enormt, han hadde
atter ret, og retten lyste ut av hans øine, skalv i hans røst og
hævet ham til storhet. Men nu stanset jeg virkelig op og så på
manden. Jeg skjønte at han hadde rent mel i posen, men jeg
stanset allikevel op. Jeg står der og tænker over hans tre hun-
drede og en og niti og jeg finder at det er ret, men jeg smaker
desuagtet litt på det og sier så til mig selv: Nei stop! sytten gan-
ger tre og tyve er tre hundrede og syv og nitil Jeg vet vel at
det er én og niti, men jeg sier allikevel mot bedre vidende syv
og niti, for å være på en anden side end dette menneske,
denne rettens professionist. Det er en røst i mig som kræver:
Reis dig, reis dig mot denne fot-i-hose-ret! Og jeg reiser mig og
sier syv og niti av bare indre brændende fornødenhet, for å
bevare min bevissthed om ret fra å banaliseres til jorden av
denne mand som står så uomtvistelig på rettens side ....
Jeg har Gud straffe mig aldrig hørt maken til nonsens! roper
doktoren. Oprører det Dem at Gladstone altid har ret?
Nagel smilte — om av sagtmodighet eller av affektation var
ikke godt å si. Han vedblev:
Det oprører mig ikke, det demoraliserer mig heller. Nå, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
