Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Og hvad så? Ingen nysgjærrighet! Hvad var dette for slags
snuteri? |
Ja men det var for målets skyld.
Nå så! Ja det var Minutten som skulde ha den; det var godt;
Minutten kunde selv komme og la sig ta mål av, hvorfor ikke?
Men ikke et unødvendig ord, ikke et blink med øiet, — var det
avgjort? Og når blev frakken færdig? Om et par dager; godt!
Nagel talte pengene op straks, sa adjø og gik. Han gnidde
sig i hænderne, hans ærgrelse var over og han sang. Jo jo, han
skulde allikevel — allikevel! Vent bare! Da han kom hjem
sprang han op på sit værelse og ringte; hans hænder rystet av
utålmodighet, og ikke før gik døren op før han ropte:
Telegramblanketter, Sara!
Han hadde netop åpnet sin violinkasse da Sara kom ind,
og hun så da til sin store forbauselse at denne kasse som hun
altid hadde behandlet så forsigtig bare indeholdt skittentøi
og nogen papirer og skrivesaker på bunden, men ingen violin.
Hun kom ikke til å gå med det samme, men blev stående
og se på den.
Telegramblanketter! gjentok han høiere, jeg bad om tele-
gramblanketter.
Da han endelig fik blanketterne skrev han en ordre til en
bekjendt i Kristiania om å sende anonymt og hemmelig to
hundrede kroner til en frøken Martha Gude hersteds, to hun-
drede kroner, uten et skriftlig ord. Påbyr dypeste taushet. Johan
Nagel.
Men det gik ikke, nei når han tænkte sig om måtte han
kassere planen. Var det ikke bedst at han forklarte sig litt
utførligere og sendte pengene med, for å være sikker på at de
også ble ekspederet? Han rev telegrammet istykker, brændte
det straks og skrev et brev i hui og hast. Jo det var bedre, et
helt lite brev var fuldstændigere, det kunde virkelig gå an. Jo
han skulde vise hende, la hende forstå ....
Men da han hadde lagt pengene ind i og lukket konvolutten
blev han sittende en stund og tænke over det igjen. Hun kunde
endnu fatte mistanke, sa han til sig selv; to hundrede kroner
var for rund sum, atpå kjøpet en sum som han nys hadde viftet
hende om næsen med. Nei det gik heller ikke! Han tok endnu
en tikrone op av lommen, åpnet konvolutten og forandret be-
løpet til to hundrede og ti kroner. Nu forseglet han brevet og
sendte det avsted.
Endnu en hel time bakefter fandt han dette puds aldeles for-
træffelig når han tænkte på det. Det skulde komme over
hende som et vidunderlig himmelbrev, ovenifra, fra høiden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
