Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
tjeneste å gå ind selv, så vilde jeg vente på hende. Endnu
et par minutter gik, så kom min dame tilbake. Hun var meget
fornøiet, ja likefrem glad og sa bare at hendes veninde ikke
var hjemme, hvilket også kunde være det samme, ret betænkt;
hun kunde godt holde det ut i nogen minutter endnu, det vilde
så allikevel ikke ta mere end i høiden et kvarter før hun kunde
gå til sit eget aftensbord. Hun bad mig også undskylde at hun
hadde latt mig vente. Og den som var glad var jeg, skjønt det
dog egentlig var mig som gik der gjennemvåt og led ondt av
turen. Men nu kommer det bedste av alt, — ja De har kanske
allerede anet resten? Jo jeg tror tilforlatelig at De allerede har
anet resten; men jeg vil allikevel fortælle den også: først iår,
i 1891, er det gåt op for mig hvor hestedumt jeg egentlig bar
mig ad. Jeg har overtænkt hele tildragelsen påny og fundet den
største betydning i den ene bagatel efter den andre: min dame
gik ikke op nogen trappe, hun var slet ikke oppe i nogen anden
etage. Når jeg tænker mig om så åpnet hun en gjennemgangs-
dør til bakgården og glidde ind gjennem den; jeg har en anelse
om at hun også kom tilbake gjennem den selvsamme dør fra
bakgården, på en glidende og stille måte. Hvad beviser det?
Nei ganske visst; men var det dog ikke en eiendommelig om-
stændighet at hun ikke gik op i anden etage, men derimot ut
i bakgården? Hehehe, ja De forstår dette så utmærket, det kan
jeg se, men mig er det ikke faldt ind før i 1891, tre år bak-
efter. De mistænker mig vel nemlig ikke for at jeg hadde ut-
spekuleret det hele på forhånd, at jeg halte turen ut så længe
som mulig for å presse min dame til det ytterste, at jeg specielt
ikke kunde løsrive mig fra en forstenet hulehyæne i et museum,
men at jeg vendte tilbake til den tre ganger og at jeg samtidig
holdt øie med frøkenen, på det at hun ikke på nogen måte
kunde slippe ut i en bakgård. Dette mistænker De mig selv-
følgelig ikke for? Jeg vil ikke benægte at så intrikat kunde
kanske nogen være at han heller gik og led selv, ja heller selv
vilde bli våt fra bæltestedet av end gi slip på den sælsomme
tilfredsstillelse å se en ung, nydelig dame vri sig av en eller
anden forpinthet. Men mig er det, som sagt, gåt op for først
iår, tre år efter at historien hændte. Hehehe, ja, hvad synes De?
Pause. Nagel drak og fortsatte:
Nu kan De si: men hvad har denne historie å gjøre med
Dem og mig og ungkarslaget? Nei, bedste ven, ganske visst, den
har såmæn intet å gjøre dermed. Men det faldt mig ind å
fortælle den allikevel, som en prøve på min stupiditet angående
den menneskelige sjæl. Ak, den menneskelige sjæl! Hvad synes
De så således om at jeg en morgenstund for nogen dager siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
