Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
med en gang hvorfor De har opsøkt mig? For De vilde gjøre mig
en stor velgjærning.
Hvorfor jeg har opsøkt Dem? ropte hun. Gud hvor De kan
såre en frygtelig! Er De kanske rædd for at jeg skal be Dem om
penger, at jeg er kommet til Dem ene og alene for å plyndre
Dem ut? Tilstå det bare hvis De virkelig tænker noget så sort
i Deres hjærte .... Men hvad har jeg da opsøkt Dem for? Ja
gjæt engang! Vet De slet ikke hvad dag og dato det er idag?
Har De kanske glemt Deres egen fødselsdag?
Og hun kastet sig hulkende på knæ for ham og grep begge
hans hænder som hun la op til sit ansigt og trykket til sit bryst.
Han blev straks underlig rørt av denne hæftige ømhet som
han nu ikke hadde ventet sig mere; han trak hende op til sig
og satte hende på sine knær.
Jeg har ikke glemt din fødselsdag, sa hun; jeg husker den
altid. Du vet ikke hvor jeg gråter for dig mangen nat når
Jeg ikke kan sove bare for tanker .... Gutten min, du har din
samme røde mund endnu! Jeg tænkte på så meget ombord, jeg
tænkte: mon hans mund er like rød endnu? .... Hvor dine
øine flakker omkring! Du er vel ikke utålmodig, vel? Ellers
er du den samme, men dine øine flakker virkelig som om du
sitter og pønser på å bli av med mig snarest mulig. Lat mig
heller sitte på stolen ved siden av dig, det synes du visst bedre
om; ikke sandt? Jeg har så meget, så meget å tale med dig om og
jeg må skynde mig, for snart går dampskibet, og nu sitter du
bare og forvirrer mig med dine likegyldige miner. Hvad skal jeg
si for å få dig til å høre nøie på mig? Du er i grunden ikke det
spor taknemmelig for at jeg har husket denne dag og er kom-
met hitop .... Har du fåt mange blomster? Ja det har du vel.
Fru Stenersen har vel også husket dig? Si mig, hvorledes ser hun
ut, denne fru Stenersen, som du går og er agronom for? Hahaha,
nei din make! .... Jeg vilde også ha bragt nogen blomster
med til dig hvis jeg hadde hat råd til det; men jeg var for
fattig netop nu .... Herregud, hør nu litt på mig disse par
fattige minutter, vil du ikke det? Hvor dog alt er forandret nu!
Kan du huske engang — men det husker du naturligvis ikke,
og det er unødig å minde dig om det; men engang kjendte du
mig i lang avstand bare på min hattefjær og kom løpende så-
snart du så den. Du vet meget godt at det er sandt, gjør du
ikke? det hændte engang på fæstningsvolden. Men nu husker
jeg ikke længer hvorfor jeg omtaler dette med hattefjæren,
Herregud, jeg har glemt hvad jeg skulde bruke det til imot dig
skjønt det var et godt argument .... Hvad nu? Hvorfor sprin-
ger du op?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
