Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
| sagte på Dem bak stenen. Gud vet også hvad det var for en
tanke som gik gjennem Dem med det samme, men De vendte
hodet og så på stenen et øieblik ....
Ja hør nu .... Nei De rykker til som om det var Deres døds-
dom jeg skulde læse op ....
Det er det også, jeg forstår det godt, Deres øine blev iskolde.
Ja men dette må virkelig få en ende, hr. Nagel! Når De over-
tænker det hele så burde De selv forstå at De heller ikke handler
rigtig pent mot den fraværende. Ikke sandt, når De sætter Dem
i hans sted .... og ved siden av at De gjør det så pinlig for
| mig. Hvad er det De vil ha mig til? Lat mig si Dem det en gang
for alle: jeg bryter ikke mit løfte, jeg elsker ham. Så, dette må
være tydelig nok for Dem. Vær så litt forsigtig; jeg vil virkelig
ikke gå her med Dem hvis De ikke kan vise mig litt hensyn. Jeg
sier Dem det rent ut.
Hun var bevæget, hendes mund dirret og hun anstrængte sig
stærkt for ikke å briste i gråt. Da Nagel tidde la hun endnu til:
De må gjærne følge mig hjem, helt hjem, hvis De ønsker
det og De ikke vil gjøre det uhyggelig for os begge. Hvis De
| vilde fortælle mig noget er jeg taknemmelig; jeg holder av å
: høre Dem tale.
Ja, sa han på en gang høit, med aldeles jublende røst som
en anden pratmaker som kunde slippes løs, ja kan jeg bare få
gå med! Jeg skal nok .... Å hvor de duscher mig, hvor De
stiver mig formelig op når De er sint på mig ....
De talte en lang stund om ganske likegyldige ting. De gik
med små skridt og så sagte at de næsten ingen vei kom.
Hvor det dufter, hvor det dufter! sa han. Nei hvor græs og
blomster vokser nu efter regnet! Jeg vet ikke om De interesserer
Dem videre for trær? Det er besynderlig, men jeg føler mig i
et hemmelighetsfuldt slægtskap med hvert træ i skogen. Det
er som jeg har tilhørt skogen engang; når jeg står her og ser
mig om farer likesom en erindring gjennem mit hele menneske.
Å stans et øieblik! Hør! Hør hvor fuglene synger i vilden sky
nu mot solen. De er aldeles tossete og gale, de flyver næsten
like ind i vore ansigter før de ser sig fore.
Og de gik videre.
Jeg går endnu, sa hun, og bærer på den smukke forestilling
som De gav mig om båten og det blå silkeseil som var klippet
i en halvmåne. Det var så vakkert. Når himlen er rigtig fjern
og høi synes jeg at jeg selv vugger om deroppe og fisker med
en sølvangel.
Han blev lykkelig over at hun endnu husket denne stemning
fra St. Hans aften, hans øine blev fugtige og han svarte varmt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
