Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
alting er: om De så var tre ganger tolv år ældre, når jeg nu
er blit glad i Dem og jeg mener oprigtig hvert ord jeg sier
i denne stund, hvad så? Jeg har tænkt på dette længe, ja egent-
lig ikke længe, men dog i flere dager, jeg lyver slet ikke, tro
mig nu for himlens skyld når jeg ber Dem så indstændig. Jeg
har tænkt på det i ganske mange dager og har ikke sovet om
nætterne av den grund. De har så underlige øine, de har
draget mig fra første gang jeg så Dem. For jeg kan drages til
verdens ende av et par øine; ak engang har en gammel mand
trukket mig rundt i en skog en halv nat igjennem bare med
sine øine. Manden var besat .... Nå, det er en anden his-
torie! Men Deres øine har virket på mig. Kan De huske
engang De stod herinde midt på gulvet og så på mig da jeg
gik forbi utenfor? De vendte ikke hodet efter mig, De bare
fulgte mig med øinene, jeg glemmer det aldrig. Men da jeg
også traf Dem engang og fik talt med Dem blev jeg rørt av
Deres smil. Jeg vet ikke at jeg nogensinde har set nogen le så
hjærtelig varmt som De; men det vet De ikke selv, og det er
netop så vidunderlig skjønt at De ikke vet det selv .... Nu
vrøvler jeg noget ganske forskrækkelig. Jeg hører det nok; men
jeg har følelsen av at jeg må tale ustanselig, ellers tror De mig
ikke, og dette får mig til å forvirre mig. Men hvis De bare
ikke sat således på sprang, jeg mener: så færdig til å reise
Dem og gå, så skulde jeg straks få det bedre til. Jeg ber
Dem, lat mig få holde Deres hånd igjen så skal jeg nok tale
klarere. Så, tak! .... De forstår, jeg vil virkelig intet andet
opnå av Dem end det jeg har sagt; jeg sitter ikke her med
baktanker. Og hvad er det så som forbløffer Dem så ved mine
ord? De kan ikke fatte at jeg har fåt denne gale tanke, De
kan ikke begripe at jeg — at jeg — vil, nei, og De synes
ikke det kan være mulig; ikke sandt, det er dét De sitter og
tænker på?
Jo .... Nei Herregud, lat nu være!
Men hør nu: jeg fortjener ikke at De endnu mistænker mig
for å fare med falskneri ...
Nei, sier Martha med ett angrende, jeg mistænker Dem ikke
for noget; men det er jo umulig allikevel.
Hvorfor er det så umulig? Er De bundet til nogen anden?
Nei, nei.
Slet ikke? Ja for hvis De er bundet til nogen anden — lat os
si, bare for å nævne et navn, for eksempel til Minutten ...
Nei! roper hun høit. Hun gav ham formelig et tryk med
hånden.
Ikke? Neinei så er det jo ikke noget iveien forsåvidt. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
