Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Hun fandt sig i at han gjorde med hende hvad han vilde;
endog da han klappet hendes kind sat hun stille og så på ham.
Så spurte han hende likefrem, med sin mund nær mot hendes
øre, om hun så torde og om hun vilde. Og hun svarte også ja,
et tankefuldt, drømmende svar som hun bare hvisket frem.
Men litt efter begyndte hun å vakle: Nei når hun tænkte over
det så kunde det allikevel ikke være mulig. Hvorledes kunde
han ville det! Hvad var hun!
Og atter overbeviste han hende om at han vilde det, ja vilde
det med al den vilje han eiet. Hun skulde ikke komme til å
lide nød selv om det gik galt for dem en tid; han vilde stræve
for dem begge, hun skulde ingen frygt ha. Han talte en hel
time igjennem og rokket stykke for stykke hendes motstand.
To ganger gjentok det sig i denne time at hun vægret sig,
holdt hænderne for ansigtet og begyndte å rope nei, nei, og
allikevel gav hun efter for ham, studerte hans ansigt og skjønte
at det ikke var en blot og bar øieblikkelig seir han vilde vinde.
I Guds navn da, når han vilde det så! Hun var overvundet,
det nyttet hende ikke længer å stride imot. Tilsist gav hun
ham et rent ja.
Lyset begyndte å brænde ned i tomflasken; de sat fremdeles
hver på sin stol og holdt hverandres hænder og talte sammen.
Hun var ganske opløst av bevægelse, hun fik hyppig tårer i
øinene, men smilte allikevel.
Fan sa:
For å komme tilbake til Minutten, jeg er viss på at han
var skinsyk oppe på basaren.
Ja, svarte hun, det var han kanske. Men det får ikke hjælpe.
Nei ikke sandt, det får jo ikke hjælpe! .... Hør, jeg vilde
så gjærne glæde dig med noget iaften, hvad skulde det være?
Å jeg vilde få dig til å holde dig for brystet av henrykkelse
over noget! Si mig noget, forlang et eller andet! Ak du er
for god, du lille ven, du ber aldrig om nogen ting! Jaja,
Martha, husk på hvad jeg sier nu: jeg skal beskytte dig, jeg
skal prøve å gjætte dine ønsker og være omhyggelig for dig
til min siste stund. Og kjære husk det, vil du? Du skal aldrig
komme til å si at jeg har glemt mit løfte.
Klokken var fire.
De reiste sig; hun gjorde et skridt bortimot ham og han
tok hende ind til sit bryst. Hun la armene om hans hals og de
blev stående således en liten stund; hendes rædde, rene nonne-
hjærte klappet voldsomt mot hans hånd, han følte det og strøk
hende beroligende over håret. De var enige.
Hun begyndte selv å tale:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
