Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
igjen idag, netop idag. Han går op på sit værelse igjen og tar
plass ved vinduet.
:Hele torvet ligger foran ham; men Martha kan han ikke se.
Han venter en halv time, en hel time, holder det skarpeste
utkik med alle hjørner, men forgjæves. Tilsist samler hele hans
interesse sig om en scene som foregår nede ved posthusets
trappe og som trækker mange nysgjærrige til: i en ring av men-
nesker, midt på den sandede gate ser han Minutten hoppe op
og ned og danse. Han har ingen frak på og han har også tat
sine sko av; han danser og tørker sveden av sig uophørlig, og
når han er færdig mottar han sine ører av tilskuerne. Jo Mi-
nutten hadde gjenoptat sin gamle virksomhet, han var igjen
begyndt å danse.
Nagel venter til han er færdig og folk har spredt sig, så
sender han bud efter ham. Og Minutten møter op, ærbødig
som altid, med lutende hode og øinene nedslagne.
Jeg har et brev til Dem, sier Nagel. Og han rækker ham
brevet, stikker det helt ned i hans frakkelomme og begynder
å tale med ham: De har bragt mig i en stor forlegenhet, min
ven, De har narret mig, tat mig ved næsen med en snedighet
som jeg må beundre, skjønt den også har forbitret mig. Har
De tid tilovers? De husker at jeg engang lovet Dem en for-
klaring på noget? Nuvel, jeg vil gi Dem denne forklaring,
jeg finder at øieblikket er inde. Må jeg forresten først spørre
Dem: har De hørt at man ute i byen taler om mig og sier at
jeg er gal? Lat mig berolige Dem, jeg er ikke gal, det kan De
også selv høre, ikke sandt? Jeg tilstår at jeg i den siste tid har
været litt fortumlet, det har tilstøtt mig ganske mange hæn-
delser som ikke alle har været av det gode, skjæbnen har villet
det så. Men nu er jeg ganske frisk igjen, det er intet som
feiler mig. Dette ber jeg Dem ha i erindring .... Det nytter
sagtens ikke å by Dem noget å nyte?
Nei Minutten vilde intet nyte.
Det visste jeg før .... Kort og godt: jeg er fuld av mistro
til Dem, Grøgaard. De forstår kanske nok hvad jeg sigter til.
De har snytt mig så kapitalt at jeg ikke længer gjør forsøk på
å holde gode miner til slet spil. De har simpelthen ført mig
bak lyset i en meget alvorlig sak, alt av uegennyttighet fra
Deres side, av hjærtens godhet, om De vil, men De har dog
gjort det. De har hat denne lille flasken her i Deres hænder?
Minutten skuler op til flasken og svarer ikke.
Det var gift på den, den er blit tømt og den er atter blit
fyldt halvt med vand; det var bare vand på den inat.
Minutten sier stadig intet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
