Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
De sa at Martha — ja De kaldte hende bare Martha og De
fortalte også at hun altid kaldte Dem Johannes; ikke sandt,
jeg lyver ikke, hun kalder Dem jo Johannes? Se, det husker
jeg også at De fortalte mig. Nå, men De sa at Martha endog
var gåt så vidt som å tillate Dem alt mulig med hende og
De gjorde endda en rigtig motbydelig bevægelse med peke-
fingeren da De sa det ....
Minutten farer op, han er rød i ansigtet og avbryter høit:
Det har jeg aldrig sagt! Jeg har aldrig sagt det!
Har De ikke sagt det? Hvad for noget? Men har De virkelig
ikke sagt det? Hvad om jeg kunde kalde Sara op og be hende
bevidne at hun befandt sig her i næste værelse under vor sam-
tale og at hun hørte hvert ord gjennem disse tynde vægger?
Jeg har aldrig set på maken! Nå, men nu blir altså det hele
kuldkastet ved Deres benægtelse. Jeg vilde gjærne ha utfrittet
Dem litt mere om dette, det interesserte mig, og jeg har tænkt
på det ofte; men når De fragår å ha sagt det så! Jeg ber Dem
forresten, sæt Dem igjen, gå ikke bort over hals og hode nu
likesom sist. Døren er også avlåset, jeg har låset den av.
Nagel tændte en cigar og mens han tænder holder han plud-
selig inde.
Nei, men du store min! sier han, Gud bevare mig hvor jeg
tar feil! Hr. Grøgaard, jeg ber Dem virkelig om tilgivelse; det
er sandt som De sier, De har ikke sagt det! Glem det, kjære
ven, det er en anden som har sagt det og ikke De, jeg husker
det nu, jeg hørte det for et par uker siden. Hvorledes kunde
Jeg et eneste øieblik tro at De kunde utlevere en dame — og
fremfor alt utlevere Dem selv — på en sådan måte! Jeg for-
. står ikke hvorledes det kunde falde mig ind, jeg må allikevel
være temmelig gal .... Hør forresten: jeg erkjender når jeg
- har tat feil og jeg ber om undskyldning straks, altså er jeg ikke
gal da; vel? Når jeg allikevel taler noget uordnet, noget vildt,
så må De ikke tro at jeg gjør det med vilje, jeg vil ikke for-
søke på å snakke Dem rundt, det må De ikke tro. Det vilde
jo være så meget umuligere som De selv næsten ikke sier et
ord. Nei jeg taler altså på denne underlige, uoverlagte måte
fordi min stemning er således i øieblikket, det er hele grunden.
Undskyld denne avvikelse fra saken. De blir kanske utålmodig
og længes efter den forklaring?
Minutten tier. Nagel reiser sig og begynder å gå ophidset
frem og tilbake fra vinduet til døren. Pludselig stanser han og
sier træt og kjed av det hele: —
Jeg gidder virkelig ikke spille længer med Dem, jeg vil si
Dem min oprigtige mening! Jo jeg har talt forvirrende med
23 — Hamsun: I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
