Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØRSTE DEL
I
To mænd kom ruggende nordover fra nabogården, de var
mørke i ansiktet og med tynt, grånet skjæg, den ene av dem
bar et veivspil på ryggen.
Det var visst ingen i hele grænden som hadde ventet sig noget
særlig av denne dag, men så dukket disse to fremmede op, de
steg frem på et iøinefaldende sted mellem husene, satte veiv-
spillet på en stake og begyndte å spille. Alle grændens folk
strømmet til, børn og kvindfolk, halvvoksinger og halte, en ring
av folk omgav musiken. Det var så lite å falde i staver over nu
om vinteren, alle mandfolk var i Lofoten, ingen danset og ingen
sang, hele bygden var fattig og elendig, disse fremmede spille-
mænd var derfor en stor oplevelse, et eventyr, det var vel ingen
som glemte dette eventyr senere i livet.
Den ene veivet. Han hadde en feil i det ene øiet og syntes å
være blind på det. Den andre bar en sæk, men gjorde ellers
ingenting, han var bare ledsager, han stod og så ned på sine
dårlige skaftstøvler. Pludselig rev han hatten av og holdt den
frem. Hvorledes kunde han vente penger på dette forkomne
sted hvor alle bare såvidt holdt livet oppe til mændene kom fra
fisket til våren! Han fik ingenting og satte hatten på igjen. Han
stod en stund og begyndte så å tale til sin kamerat i et frem-
med sprog, høiere og hårdere efterhvert, det syntes som han
vilde stoppe musiken og få kameraten med sig. Men musikeren
vedblev å spille, han skiftet ind et nyt stykke og veivet en lav
og mørk melodi som grep forsamlingen. En ung kone som hadde
litt bedre råd snudde sig fort og vilde kanske gå ind og hente
en skilling, dette måtte vel ledsageren ha misforståt og trodd
at hun vilde gå for godt, han ropte efter hende og gjeipet.
Hys! sa musikeren til ham. Hys! Ledsageren var ikke den mand -
som lot sig hysse til, han blev rasende, han sprang på kameraten
og dunket ham. Det fik endda være, men den halvblinde musi-
ker kunde ikke verge sig, han måtte styre veivspillet som stod
på en stake og svaiet, hans hænder var optat, han bare dukket
med hodet. Det gik et støn gjennem tilhørerne ved det uven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
