Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
me, det gjorde ham godt å være kommet ut, således fortok hans
fåmælthet sig, han begyndte å ha et ord med i laget.
Men om våren blev han tilbakevist fra presten. Dette var i
alles øine en stor skam, og naturligvis især for hans far og mor
som begge var læsekyndige og religiøse, han måtte være på sko-
len et år til og det stuvet hans mot igjen. Endelig femten år
gammel blev han konfirmeret og regnet for nogenlunde voksen.
Han læste elendig og var ræd bøker, men han var ikke dum-
mere end andre og han var blit stor og stærk, en dygtig gut i
arbeide og snil og godhjertet, forældrene og hans søsken fik al
mulig støtte av ham.
E
En vidtfarende ung mand kom hjem til bygden, August hette
han, en forældreløs. Han var egentlig fra et andet distrikt, men
opvokset her, nu hadde han blandt meget andet været sjøgut i
nogen år og gjestet mange land, det var under og mirakels hvad
han kunde fortælle fra sit liv. Rik var han ikke og gav sig hel-
ler ikke ut for det, men han hadde pene blå klær, sølvur og
nogen dalere i lommen. Da han var uten nære skyldfolk bodde
han hos den konen han var opvokset hos, men han gik vidt om-
kring i grænden og var velset overalt, de unge piker tænkte
på ham og smågutterne hørte på hans fortællinger med åpen
mund. Med ham og Edevart var opståt godt venskap.
Det begyndte således:
August hadde ved et ulykkestilfælde tilsjøs fåt munden litt
skadet og tænderne slåt ut, nu hadde han rettet mest mulig på
dette med et kraftig overskjæg og med en tandgard av guld,
en såkaldt bro. Edevart hadde aldrig set så herlige tænder og
han hadde visse planer om å kjøpe sig slike tænder når han
fik råd til det. August fortalte åpent hvor i verden han hadde
skaffet sig denne tandgard og hvad den hadde kostet, det var
ikke småskillinger, han hadde sparet i måneder og år til denne
utgift, sa han. Pikerne hadde heller ingenting å utsætte på Au-
gusts tænder, men de unge mænd begyndte å le av dem og gi
ham spotord, de var skinsyke og arge på denne August som kom
her og samlet pikerne om sig.
Da det lidde om en tid utartet det, de unge mænd stod sam-
men om å håne sjøgutten og de holdt på å vende stemningen
også hos pikerne, ja endog den unge kone Ane Maria sa til ham
en dag i alles påhør at han ikke skulde gape så når han Io.
Hvorfor ikke det? spurte August.
Nei. Du skal ikke vise frem de tænderne.
Herover lo nu mange, og August — godslig og likesæl som
sjøgutter er — sa ikke noget til det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
